]]>

Kursus

Forældelse i personskadesager

Bliv sikker, når du håndterer spørgsmål om og problemer med forældelsesreglerne på det personskaderetlige område.

Startdato og sted

17. januar 2023
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er advokat, jurist eller sagsbehandler, og du arbejder med personskadesager, fx i et forsikringsselskab, i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, i en kommune eller for en anden offentlig myndighed.

Du har i forvejen et vist kendskab til reglerne om udmåling af personskadeerstatning.

På kurset får du:

  • overblik over det relevante lovgrundlag og de væsentligste særregler
  • et brushup på den seneste retspraksis
  • viden og metoder til at undgå, at der indtræder forældelse i sagen, hvor du rådgiver skadelidte
  • indsigt til at vurdere, om et synspunkt om indtrådt forældelse kan og bør gøres gældende, når du rådgiver skadevolder eller træffer myndighedsafgørelser.

Kursets indhold

Kurset giver dig en gennemgang af reglerne i forældelsesloven og særregler i bl.a. forsikringsaftaleloven og arbejdsskadesikringsloven. Du får også undervisernes bud på, hvordan du håndterer de praktiske og teoretiske udfordringer, som forældelsesreglerne giver på både skadelidte- og skadevoldersiden.

Du kommer igennem gældende retspraksis, hvor der i løbet af 2019 og 2020 er afsagt en række interessante og principielle højesteretsdomme.

Kurset fokuserer udelukkende på de forældelsesmæssige problemer, der kan opstå i forhold til krav om personskadeerstatning.

  • Dagens opbygning

    Regler og praksis ved forældelse i personskadesager

    17. januar 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kurset arbejder du med de forældelsesmæssige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med personskadeerstatning.

    Dagen giver dig:

    • et fokuseret indblik i krav efter erstatningsansvarsloven, arbejdsskadesikringsloven og forsikringsaftaleloven
    • viden om reglerne i forældelsesloven
    • viden om de væsentligste særregler, der kan opfattes som ’lex specialis’ i forhold til forældelseslovens regler
    • gældende retspraksis. 
    Læs mindre

Hvem underviser?

Anders Munk Zacho

Anders Munk Zacho
Advokat, Advokatgruppen

Anders har ført et meget stort antal retssager om personskader. Han har lang undervisningserfaring fra bl.a. Djøf på personskadekurser. Anders har tidligere været ansat hos bl.a. advokatfirmaet Kromann Reumert, Holst, Advokater og Advokaterne Store Torv 16.

Søren Vagner Nielsen

Søren Vagner Nielsen
Advokat, Partner, Plesner Advokatpartnerselskab

Søren beskæftiger sig primært med retssager og konfliktløsning. Han er specialist i behandling af arbejdsskadesager for en række forsikringsselskaber, og han behandler arbejdsskadesager efter både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. Sideløbende fører Søren et stort antal retssager om person- og tingsskader ved færdselsuheld. Søren underviser også på kurset ’Personskadeerstatning A-Z’.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Covid-19-forholdsregler på kurser

  Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 17. januar 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36447
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    17. december 2022 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    3. april 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursusansvarlig
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle