]]>

Arrangement

Find naturen og dig selv i Viborg

På denne naturvandring bliver du klogere på, om mennesket har en særlig rolle i forhold til naturen, og hvis det ikke er tilfældet, hvilke implikationer det har for menneskets selvforståelse.

Dato og sted

04. oktober 2021
Viborg

Afholdt

Varighed

17:00-20:00

Pris

Gratis
Medlemmer

Hvad handler arrangementet om?

”Mennesket er ingen abekat”, harcelerede Grundtvig, og skrev sig på den måde ind i en mere end tusindårig tradition for en skarp adskillelse mellem mennesket og naturen. Menneskets særegenhed – og oftest medfølgende ophøjethed – i forhold til dyr, planter og naturens kredsløb har fra de ældste religiøse og filosofiske kilder og frem til i dag spillet en central rolle i vores selvforståelse og vores forståelse af omverdenen.

Men hvad nu, hvis dette skel ikke er så signifikant, som vi tror, det er? Ja, hvad nu, hvis det slet ikke er der?

På denne aftens vandring tager filosof og lektor Jes Lynning Harfeld os med på en vandring både fysisk og i åndsvidenskabelig forstand igennem kultur- og filosofihistoriens opdelinger og forforståelser af menneske og natur. Det er en opdeling, der samtidig vil blive udfordret gennem nyere tænkere fra K.E. Løgstrup til Arne Næss.

Hvilke muligheder åbner der sig, hvis vi ser ud over det klassiske skel og i stedet ser nærmere på de forbundetheder, der kan opstå i en ny tænkning om mennesket som en del af naturen i stedet for adskilt fra den? Forbundetheder, som vi kan tage med i vores menneskelige relationer i organisationer, og her kan give ophav til nye medmenneskelige iagttagelser og processer.

Du får:

  • indføring i kultur- og filosofihistoriens syn på mennesker og natur
  • inspiration til at tænke nyt om naturen og dig selv
  • begrebslige værktøjer til at se dig selv og dine medmennesker i et nyt lys.

En del af arrangementet foregår udenfor, og du bør derfor have både praktisk tøj og fodtøj med.

Vil du på flere vandringer i menneskets natur?

Mennesket har mistet naturforbindelsen med store omkostninger for naturen, klimaet og vores fælles fremtid.

Gennem tre faglige perspektiver, et biologisk, et antropologisk og et filosofisk, undersøger vi, hvad der har medvirket til adskillelsen, hvilke konsekvenser det har haft, og endnu vigtigere hvordan vi kan genforbinde os med vores eget indre og med den ydre natur og dermed – måske – redde både os selv og planeten.

Møderækken er tilrettelagt af Anne Weber Carlsen, facilitator, i samarbejde med zoolog Nina Brask, Givskud Zoo, antropolog Thea Skaanes, Human by Nature og tidligere museumsinspektør på Moesgård Museum og filosof og lektor Jes Lynning Harfeld, Aalborg Universitet.

De andre to arrangementer er:

12. september: Øjenkontakt med vilde dyr i Givskud Zoo

15. september: Kan vi genlære menneskets natur?

 

Program

  • Kl. 16.45

    Velkommen til Viborg. Vi mødes foran den smukke bronzeport til Viborg Domkirke

  • Kl. 17.00

    Med udgangspunkt i kirkens mange freskomalerier fortæller Jes om menneskets forhold til naturen i fortid og nutid

  • Kl. 18.00

    Netwalk igennem Viborg med skiftende temaer og samtalepartnere (sandwich undervejs)
  • Kl. 19.00

    Ankomst til Viborg Hovedbibliotek og oplæg ved Jes om naturbegreber, narrativer og visioner for fællesskab
  • Kl. 19.30

    Rum til fælles refleksioner
  • Kl. 19.55

    Afslutning og tak for i aften
  • Hvem er oplægsholdere?

    Jes Lynning Harfeld

    Jes Lynning Harfeld
    Lektor i anvendt filosofi, Aalborg Universitet

    Jes Lynning Harfeld er lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet. Han har forskningsmæssigt og undervisningsmæssigt arbejdet med natur-menneskeforholdet i mere end et årti, og har på Aalborg Universitet været med til at udvikle fag i miljøfilosofi og bæredygtighedsfilosofi. Ud over videnskabelige publikationer har han medvirket i antologien Naturens sprog – historier fra virkeligheden om fortryllelse (Eksistensen) og skrevet bogen Jagt – Natur, mennesker, dyr og drab (Klim) sammen med en række gode kollegaer.

    Anne Weber Carlsen

    Anne Weber Carlsen
    Stifter af Facilitator og Facilitator, Human By Nature

    Anne Weber Carlsen er en del af konsulentfællesskabet Human By Nature. Human By nature fokuserer på, at vi med naturen som inspirationskilde kan lære at leve, lede, samarbejde og organisere os på måder, der er i langt større overensstemmelse både med vores egen indre og med den ydre natur.

    Anne Weber Carlsen gennemfører vandringer og udviklingsprocesser i naturen for ledere og medarbejdere og har i mange år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer fra ind- og udland og med offentlige, private og civilsamfundsorganisationer.

    Siden 2004 har Anne Weber Carlsen haft konsulentvirksomheden Facilitator.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlemmer
      Gratis
    • Arrangementets referencenr.
    • 35064
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      1. oktober 2021 kl. 12:00
    • Yderligere info, kontakt
    • Christine Aalborg Carstensen

      Christine Aalborg Carstensen
      Arrangementskoordinator
      chc@djoef.dk
      36919138

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Se alle