]]>

Arrangement

Find hverdagens oaser

Stress- og mindfulnessekspert Louise Vælds vil ved hjælp af øvelser og redskaber hjælpe dig med at finde flere oaser i hverdagen efter corona.

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

De fleste af os har lært noget nyttigt om arbejdslivet i løbet af de sidste to år. Mange fortæller, at de har haft glæde af hjemmearbejde, færre mennesker på kontoret, mindre transporttid, færre forstyrrelser og en gåtur midt på dagen.

Når smitten falder, skal vi igen møde mere fysisk på arbejde, de sociale arrangementer kommer til at stå i kø, og der bliver mere samtale og flere forstyrrelser i løbet af dagen. Det kan give øget stress og frustration og sænket overblik. 

Men sådan behøver det ikke at være, når blot vi har nogle gode redskaber til at skabe oaser af ro lige midt i hverdagen, sænke stressen, holde fokus og kunne se, hvad der er vigtigst lige nu.

Deltag i foredraget med stress- og mindfulnessekspert Louise Vælds, som introducerer dig til 3 effektive redskaber og svarer på de vigtige spørgsmål:

  • Hvordan undgår jeg at blive alt for påvirket af støj og forstyrrelser?
  • Hvordan dæmper jeg stress i løbet af min hverdag?
  • Hvordan får jeg lavet de rigtige prioriteringer?

Et involverende foredrag, hvor du får øget din indsigt i dig selv, får 3 konkrete redskaber og viden om, hvad der eventuelt er vigtigt at ændre på allerede i dag, så du kan få flere oaser ind i din hverdag.

Foredraget holdes i en skøn blomstrende oase midt i Aarhus.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle