]]>

Kursus

Finansiel modellering i Excel

Lær at bygge best-in-class finansielle modeller i Microsoft Excel. Finansiel modellering er et håndværk, som du lærer at mestre med praktisk træning. Derfor er kurset fyldt med øvelser.

Startdatoer

19/04-23
København K
07/11-23
København K

Varighed

2 dage
09:00 - 16:00

Pris

10.500 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med fx budgettering, finansielle fremskrivninger, businesscases, investeringer eller M&A. Her bruger du jævnligt excelbaserede finansielle modeller som et værktøj. Kurset er relevant, uanset om du er ansat i det private eller det offentlige.

Du er en erfaren excelbruger, men du vil gerne blive endnu skarpere til at bygge solide og fleksible finansielle modeller, der giver dig det bedst mulige grundlag for dit arbejde.

 

På kurset lærer du at:

  • udvikle finansielle modeller, der følger anerkendte best practice-principper
  • skræddersy modeller til den konkrete kontekst med den rette fleksibilitet
  • bygge modeller, der indgyder tillid og minimerer risikoen for fejl
  • fejlsøge modeller og identificere potentielle problemer.
 

Kursets indhold

På kurset lærer du at bygge simple, fleksible og transparente finansielle modeller i Excel, som andre hurtigt vil kunne forstå og have tillid til.

Du lærer, hvordan du overordnet bør strukturere dine modeller, hvordan du kan sætte de enkelte excelark op, og hvordan du kan opbygge indholdet i arkene bedst muligt. Du lærer også at foretage systematisk kvalitetssikring, så du minimerer risikoen for fejl.

Undervejs udvikler du dine evner gennem praktiske øvelser baseret på en realistisk case.

 

 

Vælg startdato

  • Før start

    Du vil forud for kurset modtage en guide til opsætning af Excel og FAST-standarden (flexible, appropriate, structured and transparent), der opsummerer en række best practice-modelleringsprincipper.
    Læs mindre
  • Dag 1

    19. april 2023, kl. 9.00 - 16.00

    Vi starter ud med at give dig en introduktion til finansiel modellering, hvor du får indblik i processen, relevante værktøjer og generelle principper. Herefter dykker vi ned i, hvordan du i praksis bygger finansielle modeller i tråd med best practice. 

    Dagen giver dig:

    • indsigt i den typiske modelleringsproces, og hvad du særligt skal være opmærksom på
    • viden om smarte og tidsbesparende Excel-add-ins og tredjepartsværktøjer
    • en introduktion til de grundlæggende modelleringsprincipper baseret på FAST-standarden
    • træning i, hvordan du bedst strukturerer finansielle modeller
    • øvelse i, hvordan du bruger formatering og tekst til at gøre modellen mere intuitiv
    • indblik i den bedste måde at lave formelreferencer på
    • træning i, hvordan du opbygger de mest effektive og transparente beregninger.
  • Dag 2

    20. april 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På dag 2 arbejder vi videre med, hvordan du i praksis bygger finansielle modeller. Du får også indblik i kvalitetssikring, hvor vi sammen vil gennemgå, hvad der kendetegner et godt model review. Du arbejder konkret med at foretage dit eget review af en model baseret på casen.

    Dagen giver dig:

    • træning i emnerne fra dag 1, som vi fortsætter arbejdet med
    • øvelse i implementering af indbyggede modeltjek
    • en forståelse af fordele og ulemper ved brug af VBA-koder
    • indblik i, hvordan du kvalitetssikrer dine egne og andres modeller.
     

Hvem underviser?

Lars Felding Rasmussen

Lars Felding Rasmussen
Selvstændig konsulent, Felding Advisory

Lars arbejder til daglig som selvstændig konsulent inden for bl.a. finansiel modellering og M&A-rådgivning. Han har tidligere arbejdet med M&A hos Deloitte, hvor Lars også underviste nye konsulenter i finansiel modellering. Senest har han undervist kandidatstuderende i finansiel modellering ved ISEG Business School i Lissabon.

Kursets form

Finansiel modellering er et håndværk, som du bedst lærer ved at prøve det af i praksis. Undervisningen veksler mellem præsentation af metoder og konkrete øvelser, hvor du får rig mulighed for at praktisere de forskellige aspekter ved finansiel modellering.

Du skal selv medbringe en pc med Excel installeret. Du kan bruge alle versioner af Excel på kurset, men ved ældre versioner kan du måske opleve, at visse excelfunktioner ikke er tilgængelige.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    10.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    10.500 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    11.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 19. og 20. april 2023, kl. 9.00 - 16.00 begge dage
  • Kursets referencenr.
  • 36325
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    19. marts 2023 kl. 12:00


    Afmeldingsfrist
    19. marts 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Rose-Maria Andersson Køhler

    Rose-Maria Andersson Køhler
    Kursusansvarlig
    rak@djoef.dk
    31 78 87 34

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle