Arrangement
Arrangementet 'Faglig Dag' kaster et nyt lys over de studerendes faglige hverdag og handler om, hvordan man kan anskue aktuelle problemstillinger om Danmark og det internationale samfund på en anderledes måde. Til dagen samler vi førende eksperter, meningsdannere og store personligheder til at holde oplæg og deltage i debatter.
Temaet i år på ’Faglig Dag’ er ’vores grænser’ og handler om debatten om, hvor grænsen går, og om det i fremtiden også er relevant som samfund af diskutere, hvor grænserne vil gå.
Arrangementets oplæg bliver inddelt i tre spor, og har fokus på forskellige grænseperspektiver. Der er her tale om ’grænser udfordres', ’grænser overskrides’ og ’grænser accepteres’. Nogle af temaerne er politisk satire, klima, aktiv dødshjælp, teknologisk udvikling på arbejdsmarkedet og fra politik til virksomhed. Vi håber, at vi med dagen og disse emner, kan inspirere vores medstuderende til at diskutere de vigtige og spændende emner uden for den formelle studieramme.
'Politologisk Forening' er en selvstændig studenterforening på AU som står for tilmeldingen.
Kl. 8.45 Morgenmad i hurtigposer og udlevering af goodiebags Kl. 9.15 Morgentale ved Connie Hedegaard Kl. 10.00 Sessioner Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.30 Frokosttale ved Daniel Rye Kl. 13.15 Sessioner Kl. 15.00 Reception
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt