]]>

Arrangement

EU's grønne omstilling - med eller uden atomkraft

Skal atomkraft indgå i EU's svar på klimakrisen?

Hvad handler arrangementet om?

Konflikten i Ukraine har sat energiforsyningen i Europa øverst på dagsordenen i EU, og en grøn omstilling, uafhængig af russisk gas, presser sig på. EU og de europæiske statsledere skal finde en løsning - hellere i går end i dag.

Inden konflikten havde Tyskland besluttet sig for at afvikle sine tre sidste kernekraftværker i 2022. Samtidig har Frankrig længe erklæret, at de franske værker netop er nøglen til landets grønne omstilling. Europa-Kommissionen er på linje med Frankrig og har stemplet både den kontroversielle energiform og gas som grønne investeringer. Milliarder af EU-midler, der netop er øremærket til den grønne omstilling, kan dermed i fremtiden finansiere kommende atomkraftværker.

Er atomkraft svaret på uafhængighed af den russiske gas? Er den i det hele taget EU’s næste trædesten i den grønne omstilling frem mod, at alle medlemslande skal være klimaneutrale i 2050?

Vi diskuterer, om Europa-Kommissionen er ved at lave et gigantisk selvmål, og om de hellere bør fastholde, at EU-midlerne skal bruges til at finansiere havvindmølleparker, solcelleanlæg og andre vedvarende alternativer. 

Diskussionen tager vi med medlemmerne af Europa-Parlamentet Morten Helveg-Petersen (R) og Linea Søgaard-Lidell (V). Debatten indledes af professor Brian Vad Mathiesen, der giver fakta om atomkraft som energikilde og de klimamål, vi samlet set skal nå inden 2050 i Danmark og i EU.  

Under overskriften EU Aktuelt afholder vi i samarbejde med Europa-Parlamentet en digital debatrække, hvor vi tager fat på aktuelle EU-emner.

Vi har optaget arrangementerne fra EU Aktuelt, så du kan se eller gense de tidligere arrangementer.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Samarbejdspartnere

Europa Parlamentet


Se alle