]]>

Arrangement

EU-Kommissionen søger eksperter til sundhedspolitik

Vil du være med til at præge fremtidens Europa? Så har du nu mulighed for at blive en del af EU-Kommissionens arbejde med politikudvikling og regulering på sundhedsområdet.

Online

Hvad handler webinaret om?

Hør mere om den kommende concours og arbejdet i EU-Kommissionens DG Health and Safety (DG Santé). Til at fortælle om organisationen, arbejdsopgaverne og arbejdskulturen har vi inviteret Tina Soon Engraff og Sascha Löwenstein, der er henholdsvis nuværende og tidligere policy officer ved DG Santé.
 
På webinaret får du endvidere en gennemgang af den særlige ansættelsesprocedure og det testforløb, ansøgere skal gennemgå. Der er tale om permanente stillinger på AD7-niveau, der henvender sig til ansøgere med typisk mindst 6 års relevant erhvervserfaring. Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte politikudformning og regulering på sundhedsområdet. 

Der bliver åbnet for ansøgning den 20. maj. Du skal ansøge via EPSO’s hjemmeside: Administrators in policymaking and law-making in the field of health | Careers with the European Union (europa.eu). Her kan du også finde flere oplysninger om betingelserne for at ansøge og indholdet af stillingerne. 

Fristen for at ansøge er den 22. juni 2021, og ansættelsen vil kræve en specialistconcours. For at ansøge skal du opfylde følgende krav:

  • Være EU-borger.
  • Have indgående kendskab til et af de officielle EU-sprog og et tilfredsstillende kendskab til enten engelsk eller fransk.
  • Have en universitetsuddannelse på mindst 4 års varighed efterfulgt af mindst 6 års erhvervserfaring med direkte relevans for arbejdsopgaverne.
  • Eller have en universitetsuddannelse på mindst tre år efterfulgt af mindst 7 års relevant erhvervserfaring. 

Ved spørgsmål til specialistconcours kan du kontakte Finansministeriets udsendte medarbejder Søren Toft (+32) (0) 490 66 37 76.

Praktisk information

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle