]]>

Arrangement

Energi, klima og ulighed

Kom med til debat, og få svar på hvordan den pågående energikrise påvirker ulighed og klima.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Det er blevet vinter, og den største energikrise i dette årtusinde har ramt Europa. EU, regeringer, virksomheder og almindelige mennesker over hele kontinentet kæmper for at få økonomien til at hænge sammen og for at omstille sig til den nye energipolitiske situation. Men krisen har mange sider og kan få voldsomme konsekvenser for både klima og ulighed.  

Kom med og få svar på hvad status er på energikrisen, hvordan uligheden krisen skaber kan løses samtidig med at der tages hensyn til klima, og hvilke konkrete løsninger som kan fungere.

Du vil møde et stjernespækket ekspertpanel der er mere end klare til at diskutere de teknologiske og politiske udfordringer, energikrisen medfører. Panelet vil diskutere ud fra det overordnede spørgsmål: Hvordan sikres Europas forsyninger?

Ekspertpanelet består af:

  • Anders Overvad, chefanalytiker ved tænketanken EUROPA
  • Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef ved Green Power Denmark
  • Trine Villumsen Berling, seniorforsker og enhedsleder ved DIIS

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle