I forlængelse af Dybvad-udvalgets anbefalinger inviterer Djøf sammen med Nordisk Administrativt Forbund (NAF) til onlinedebat om, hvordan anbefalingerne kan omsættes til virkelighed og styrke samspillet mellem politikere, embedsværk og medier.
Formand for NAF professor Peter Bjerre Mortensen redegør for de opmærksomhedspunkter, som han sammen med professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen pegede på i deres notat om udviklingen i centraladministrationen siden årtusindskiftet til Dybvad-udvalget. Opmærksomhedspunkter som blandt andet omhandler den rette balance mellem på den ene side tværgående koordination og kontrol og på den anden side specialisering og sektorautonomi.
Formand for Dybvad-udvalget Karsten Dybvad vil redegøre for udvalgets konklusioner og anbefalinger.
Derudover vil Rambøll Management Consultings direktør Thomas Jordan Johannesen præsentere Rambølls interviewundersøgelser blandt embedsværk, politikere og medier, som Rambøll har udearbejdet på vegne af Dybvad-udvalget.
Journalist Nynne Bjerre Christensen styrer debatten.
Dybvad-udvalget blev nedsat af Djøf i januar 2022 efter en række offentlige debatter om møgsager på Slotsholmen., der gav anledning til fornyet debat om, hvad der er los i magtens maskinrum.