]]>

Arrangement

Djøf Advokat-dagen 2020

Djøf Advokat-dagen er blevet flyttet fra oktober 2020 til april 2021 på grund af coronasituationen. Dagen afholdes i Brøndsalen på Frederiksberg.

Dato og sted

16. april 2021
Frederiksberg

Varighed

15.00 - 00.00

Pris

595 kr. momsfri
Medlem af Djøf Advokat

Hvad handler arrangementet om?

Djøf Advokat-dagen er en unik mulighed for at mødes med kolleger, fuldmægtigkammerater, modparter og andre gode Djøf Advokat-medlemmer til en faglig og festlig dag, som du sjældent vil glemme.

Læs mere om årets faglige program og årsfesten nedenfor.

Om det faglige program 

Det faglige tema til Djøf Advokat-dagen 2021 er inspireret af de udfordringer, som mange af os stod overfor i forbindelse med lockdown som følge af udbruddet af Covid-19 i Danmark. Hvad er derfor mere oplagt end at sætte fokus på 'Advokatens rolle i krisetider'?  

Advokaten er ofte klientens betroede rådgiver, hvilket medfører, at klienten i særdeleshed har brug for sin advokat i krisetider. Men hvordan hjælper du bedst din klient gennem en krise? Hvordan skal du strukturere krisehåndteringen? Og hvad skal du for alt i verden undgå?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi belyser sammen med dig og de øvrige deltagere ved en række spændende oplæg.

Med eftermiddagens inspirerende oplæg har du mulighed for at søge Advokatsamfundet om godkendelse af tre kursuspoint efter reglerne om advokaters og advokatfuldmægtiges obligatoriske efteruddannelse.

Oplægsholderne

Oplægsholderne offentliggøres løbende.

Årsfest

Efter dagens faglige program begynder aftenens årsfest.

Brøndsalen på Frederiksberg sætter igen i år de smukke rammer for vores årsfest. Mielcke & Hurtigkarl står for gastronomi på højeste niveau, når de serverer festmenuen med tilhørende vine, og du kan i øvrigt glæde dig til en aften med overraskende indslag samt efterfølgende DJ, dans og fri bar.

Påklædning til årsfest

Din påklædning skal være elegant og festlig. Mød gerne op i festkjole eller smoking/mørkt jakkesæt. Der er mulighed for omklædning i Brøndsalen efter det faglige arrangement.

Gratis overnatning på hotel

Bor du i Jylland eller på Fyn, har du mulighed for at bestille en gratis hotelovernatning i delt dobbeltværelse. Du bestiller overnatning i forbindelse med din tilmelding.

Pris for deltagelse

Deltagelse i hele arrangementet, som inkluderer faglige oplæg, gallamiddag, underholdende indslag samt efterfølgende fest med fri bar, koster kun 595,00 kr. for medlemmer af Djøf Advokat.

Ledsager

Du er velkommen til at tilmelde dig med en ledsager. Dette gør du ved først at tilmelde dig selv via Djøf Advokats hjemmeside og derefter ved at sende en mail til Anni Andersen på ana@djoef.dk med din ledsagers fulde navn, adresse, mail samt mobilnummer. 

Prisen for ledsagere er 2.500 kr. (3.600 kr. ved overnatning i delt dobbeltværelse).

Tilmelding

Deltagerantallet er begrænset, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Din tilmelding er bindende

Vi glæder os rigtigt meget til at byde jer alle velkommen til årets største arrangement i Djøf Advokat. 

Kursusbevis

Når du deltager i det faglige program, udsteder vi et kursusbevis svarende til tre lektioner med henblik på eventuel indberetning til Advokatsamfundet som led i den obligatoriske efteruddan­nelse for advokater og advokatfuldmægtige.

 

Program

  • Kl. 14.45

    Ankomst med registrering
  • Kl. 15.00

    Velkommen ved bestyrelsen Rasmus Thingholm, næstformand, Djøf Advokat og Signe Antz Vinner, moderator

  • Kl. 15.10

    'Krisehåndtering for advokater' - oplæg ved Michael Sjöberg, ekspert i krisekommunikation og krisehåndtering.

    "Advokaten er ofte den nærmeste rådgiver, når det går galt. Nogle gange er advokaten endda den eneste rådgiver, klienten har i situationen. Med baggrund i mange års praksiserfaring i at håndtere og rådgive klienter igennem komplicerede kriser har Michael Sjöberg sammensat et oplæg med fokus på praktisk håndtering af kriser og skræddersyet det til advokaterne".

  • Kl. 15.50

    Dialog og Q&A 

  • Kl. 16.00

    'Praktisk krisehåndtering som advokat i orkanens øje under corona-krisen' - oplæg ved Christian Kledal, advokat og general counsel, Københavns Lufthavne A/S. Christian giver et indblik i de udfordringer, som han og kollegerne har stået over for som følge af Covid-19, og hvordan inhouse-advokater kan bidrage til håndtering af kriser i virksomheder.

  • Kl. 16.30

    Pause
  • Kl. 16.45

    'Krisehåndtering i et helikopterperspektiv' - oplæg ved Lars Løkke Rasmussen, forhenværende statsminister.

    Perspektiver på myndighedernes håndtering af en krise, og hvilke overvejelser man som politiker gør sig.

  • Kl. 17.20

    Dialog og Q&A 
  • Kl. 17.55

    Afrunding ved bestyrelsen Rasmus Thingholm, næstformand i Djøf Advokat.
  • Kl. 18.00

    Bobler, jazz, networking og mulighed for omklædning
  • Kl. 19.30

    Gallamiddag – underholdning, musik og dans
  • Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlem af Djøf Advokat
      595 kr. (momsfri)
    • Sted
    • Brøndsalen - Det Kgl. Danske Haveselskab, Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg, Denmark
    • Arrangementets referencenr.
    • 33472
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      28. marts 2021 kl. 23:59
    • Yderligere info, kontakt
    • Anni Andersen

      Anni Andersen
      Arrangementskoordinator
      ana@djoef.dk
      33959975

    • Oplægsholder
    • Christian Kledal

      Christian Kledal
      Advokat og General Counsel, Københavns Lufthavne A/S.

      Signe Antz Vinner

      Signe Antz Vinner
      Ledelses og organisationskonsulent, Antz Vinner

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


      Din sikkerhed ved brug af Zoom
      Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

    Se alle