Dette arrangement udbydes af Djøf Advokat Akademiet og er eksklusivt for jurastuderende på kandidatuddannelsen. Til arrangementet vil alle fremmødte blive bedt om at forevise dokumentation for medlemskab, uddannelse og semester.
Hvert år afholdes Djøf Advokat Akademiets 'Fortællinger fra Virkeligheden', hvor tre prominente jurister giver et sjældent, åbent og ærligt indblik i karrierens store, svære og skægge øjeblikke.
Livet som jurist, advokatfuldmægtig og advokat byder nemlig på forskelligartede og overraskende mange sjove oplevelser.
Netop dét er aftenens tema, når Claus Ryberg Hoffmann, Skau Reipurth & Partnere, Ditlev Tamm, KU og Jonas Christoffersen Offersen:Christoffersen) deler spændende anekdoter inden for vidt forskellige retsområder og brancher.
Hvad med coronavirus?
Du kan være tryg ved, at vi følger alle retningslinjer for at forhindre smitte med ny coronavirus ved vores arrangementer.