]]>

Arrangement

DjøfTech - mød konkurrencekommissæren

I denne anden af tre samtaler om vores digitale fremtid møder du ledende næstformand i EU-Kommissionen, EU-kommissær for konkurrence og formand for Kommissærgruppen om et 'Europa klar til den digitale tidsalder', Margrethe Vestager.

Online

Hvad handler webinaret om?

Hvordan forener vi de danske samfundsværdier med techverdenens fremskridt? I denne samtale ser vi på, hvad vi stiller op med techgiganterne, og hvordan fremtidens teknologi kan blive frigørende for dit arbejdsliv og ikke en digital spændetrøje. Vi kommer ind på, om du skal frygte at blive erstattet på jobbet af en robot, og om vi overhovedet er klædt på til den digitale tidsalder.

I samtaleserien DjøfTech sætter Djøf sammen med aktører på techområdet spot på, hvad vi kan forvente af den digitale udvikling og dens betydning for vores privatliv, arbejdsliv og samfundet som helhed.

Samtaleserien udfolder sig over tre online-events, hvor henholdsvis Danmarks Techambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen, EU-konkurrencekommissær og ledende EU-næstformand, Margrethe Vestager, samt Googles politiske chef i Danmark og Norge, Christine Sørensen, præsenterer deres bud på vores digitale fremtid.

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom.
  • Du får tilsendt et link og nærmere information dagen før afholdelse.
  • Du kan logge på webinaret via pc/tablet/mobil, og det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Vi starter med lydtjek kl. 8.20 og begynder selve webinaret kl. 8.30.
  • Der er mulighed for at stille spørgsmål og kommentere i chatfunktionen undervejs.

 

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle