]]>

Arrangement

Djøf Advokats store rosésmagning

Bliv klar til sommermånederne med denne rosésmagning.

Hvad handler arrangementet om?

Rosévin er de seneste år blevet den foretrukne vin i glasset i sommerhalvåret og langt ind i de kølige måneder. Og det tager da heller ikke mange minutter at blive enige om, at der ikke er noget skønnere end et koldt glas rosévin på en dejlig varm sommerdag.

Som afrunding på første halvår med mange spændende arrangementer byder Djøf Advokat i samarbejde med Kokkens Vinhus indenfor til en hyggelig aften i rosévinenes tegn. 

Alle kan være med denne aften, uanset om du er erfaren i rosévin eller nybegynder. Repræsentanterne fra Kokkens Vinhus vil lede os igennem hele otte spændende flasker rosé lavet på en række forskellige druer, så du kan finde din favorit og blive helt klar til at gå de varme sommermåneder i møde.

Det vil efter arrangementet være muligt at erhverve de vine, vi har smagt i løbet af aftenen til en fordelagtig pris. 

Pris

Djøf Advokat yder som sædvanligt et flot tilskud til arrangementet, og deltagerbetalingen er derfor kun 100,00 kr. pr. person. Beløbet skal betales direkte på dagen.

Lidt om Kokkens Vinhus

Kokkens Vinhus er en førende vin- og spiritusspecialist beliggende på Frederiksberg og i Glostrup. De er kendt for et stort udvalg på over 2.500 varianter og deres evne til at særimportere nicheprodukter til glæde for deres kunder. Netop derfor er deres smagninger efterspurgte i erhvervslivet.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle