]]>

Kursus

Digitale krænkelser og ytringsfrihed i ansættelsesretten

Lær at tackle de juridiske forhold, der knytter sig til medarbejderes adfærd på sociale medier. Du får indblik i digitale krænkelser og grænserne for privatansattes og offentligt ansattes ytringsfrihed.

Startdato og sted

20. juni 2023
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

4.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med personalespørgsmål som fx virksomhedsjurist, HR-konsulent, chef eller advokat. Måske er du ansat i en faglig organisation, en arbejdsgiverorganisation eller i en offentlig institution. 

Du har et vist forhåndskendskab til individuel ansættelsesret.
 

På kurset får du:

  • redskaber til at vurdere, hvorvidt en ytring på sociale medier er i strid med loyalitetspligten og grænserne for ytringsfriheden
  • kendskab til de situationer, hvor en medarbejder bliver udsat for krænkelser på sociale medier eller i pressen mv. i kraft af sit ansættelsesforhold
  • indsigt i GDPR’s relation til digitale krænkelser og tortgodtgørelse. 
 

Kursets indhold

Kurset giver dig et grundigt indblik i digitale krænkelsessituationer i ansættelsesforholdet, og du bliver klædt på til at vurdere rammerne for medarbejderens og arbejdsgiverens ytringsfrihed. 
  • Før start

    Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med medarbejdernes adfærd på sociale medier. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviseren med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    20. juni 2023, kl. 9.00 -16.00

    På baggrund af aktuelle sager og tvister gennemgår vi sagshåndteringen ud fra en praktisk vinkel og inddrager de skridt, både arbejdsgiver og lønmodtager kan tage ved digitale krænkelser. 

    Dagen giver dig:

    • metoder til juridisk at kvalificere digitale krænkelser 
    • indsigt til at vurdere rammerne for ytringsfrihed og forskellene for offentligt ansatte og privatansatte medarbejdere
    • redskaber til at håndtere de praktiske forhold relateret til digitale krænkelser, fx klageadgange og sagsanlæg
    • træning i håndtering af beviser og GDPR-håndtering af digitale krænkelser
      viden om, hvordan du praktisk håndterer en krænkelsessag, og hvilke instanser der er relevante at anvende. 
     
  • Efter kurset

    En måned efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere har mulighed for at stille spørgsmål til underviseren. Dine spørgsmål kan både omhandle det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviseren vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis. 

    Sessionen foregår via platformen Zoom og varer ca. 30 min.

Hvem underviser?

Jakob Bjerre

Jakob Bjerre
Advokat (H), Bjerre advokatfirma

Jakob beskæftiger sig med retssager ved alle retsinstanser og har gennem årene ført en række principielle sager. Han har virket som bisidder i forbindelse med undersøgelseskommissioner og har været konstitueret som landsdommer i både Vestre- og Østre Landsret. Jakob er ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser i arbejdsret og civilprocesret. Jakob har tidligere været ansat som advokat i bl.a. arbejdsmarkedshovedorganisationen FTF, samt i Plesner og Bech-Bruun advokatfirmaer.
Michael Møllegaard Jessen

Michael Møllegaard Jessen
Advokat, HK Danmark

Michael er en erfaren advokat og medlem af Højesteretsskranken. Han har ført talrige sager om ansættelsesretlige emner, herunder en række principielle sager. Michael har meget lang undervisningserfaring fra bl.a. Københavns universitet, hvor han er ekstern lektor og censor.  Michael er desuden forfatter til bl.a. ’Tjenestemandsloven med kommentarer’, Karnov 2021.

Kursets form

På kurset ’Digitale krænkelser og ytringsfrihed i ansættelsen’ tager undervisningen afsæt i seneste praksis. Du løser også mindre opgaver og deltager i diskussioner undervejs. 

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. 

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.900 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    5.600 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 20. juni 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36659
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    20. maj 2023 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    20. maj 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursusansvarlig
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle