Arrangement

Digital forvaltning

Den offentlige sektor bliver mere og mere digital, men hvordan sikrer vi, at de digitale løsninger bliver bygget til at overholde lovgivningen? Og hvordan sikrer vi, at de digitale løsninger tager de rette beslutninger?

Debat

Hvad handler arrangementet om?

Borgerne ”møder” i stigende grad forskellige former for kunstig intelligens, når de fx bruger selvbetjeningsløsninger. Det sker i takt med den øgede brug af robotsoftware, 'robotic process automation', 'machine learning' og andre former for kunstig intelligens og kombinationer heraf. Det påvirker både forvaltningsmyndighedernes arbejdsgange, den måde, hvorpå borgerne møder forvaltningen og myndighedernes beslutningsprocesser.

Samtidig bliver der vedtaget ganske meget EU-retlig regulering fx webdirektivet og databeskyttelsesforordningen. Reguleringerne har stor betydning for, hvordan det offentlige kan bygge digitale løsninger og sørge for tilstrækkelig dokumentation.

På arrangementet kan du møde lektor i digital forvaltning, Hanne Marie Motzfeldt, der vil gennemgå en række problemstillinger og debattere problemstillingerne med deltagerne.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle