]]>

Arrangement

Den tredje karriere

Mød journalist og forfatter Gretelise Holm, som vil fortælle om bogen "Den tredje karriere - et seniorliv med indhold og mening", der gennem portrætinterviews giver forskellige bud på, hvordan et langt og aktivt liv kan udfolde sig.

Hvad handler arrangementet om?

Stadig flere ældre planlægger en tredje karriere: Et arbejdsliv eller et livsindhold med mening, når der stemples ud fra det faste 9 til 17-job.

Vær med, når journalist Gretelise Holm fortæller om bogen ”Den tredje karriere – et seniorliv med indhold og mening”, der gennem portrætinterviews giver forskellige bud på, hvordan et langt og aktivt liv kan udfolde sig. Bliv blandt andet klogere på, hvorfor det kan være svært at forlade jobbet, hvorfor det er vigtigt med planlægning i god tid inden pensionen, og hvad en tredje karriere kan indeholde: Fortsat tilknytning til den gamle arbejdsplads, specialistrollen, selvstændig, frivilligt arbejde eller en gammel drøm, der skal leves ud.

Overgangen til den tredje karriere medfører store forandringer på det personlige plan, men når seniorer begynder at fylde mere på arbejdsmarkedet, har det også stor betydning for samfundet.

Hvilke krav bør vi stille til arbejdspladsen, der skal kunne rumme fire generationer, og hvordan skal vi tænke radikalt nyt, når vi med professor Nina Smiths ord ”bevæger os fra det alderskonstruerede samfund til det aldersintegrerede.”

Bogen inspirerer til eftertanke og handling i den store overgang fra fastansat arbejdstager til løst koblet samfundsborger.

Det er denne aften muligt at købe ”Den tredje karriere - et seniorliv med indhold og mening” til særprisen 150,00 kr., og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Gretelise Holm.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle