]]>

Arrangement

Den kolde krig og tiden frem til i dag

En tidligere efterretningschefs sikkerhedspolitiske betragtninger om den kolde krig og tiden frem til i dag.

Hvad handler arrangementet om?

Var den kolde krig en krig i ordets oprindelige betydning og blev den af politikere, administrationen og befolkningen opfattet som værende en tilstand af krigslignende karakter? 

Den konkrete fjende var Sovjetunionen og dets allierede (Warszawapagten), og rammen for at imødegå et fjendtligt angreb var NATO. Udover militære styrker investerede de fleste NATO-lande meget store ressourcer til opretholdelse af det civile samfund, såfremt landet skulle blive angrebet. Ligeledes blev der fastsat og indøvet politiske og militære procedurer til krisehåndtering, mobilisering og egentlig krigsførelse.

Den kolde krig betegnes ofte som efterretningstjenesternes krig med en forestilling om, at en gensidig solid efterretningsmæssig virksomhed tjente til at give de øverste politiske og militære beslutningstagere et tilstrækkeligt og tidsaktuelt beslutningsgrundlag for enten at agere eller ikke-agere.

Disse forhold vil foredragsholderen belyse med en baggrund i efterretningsfunktioner under den kolde krig såvel nationalt som i NATO-regi.

Perioden efter Murens fald i 1989, Warszawapagten og Sovjetunionens opløsning 1991 og frem til terrorangrebet i USA i september 2001 var både mulighedernes og de fortabte muligheders periode i verdenshistorien. Der blev udtrykt optimisme om fremtidens sikkerhedspolitik specielt i det europæiske område til trods for borgerkrigene på Balkan, nye medlemmer blev optaget i NATO og EU. Rusland synes til trods for den for dem ydmygende udgang af den kolde krig at være på vej ind i et samarbejdsspor med resten af Europa. Men noget gik galt, og det blev først rigtigt erkendt i løbet af 00'rne.

Efterretningsmæssigt fortsatte det traditionelle arbejde med nye mål, ny teknologi og nye samarbejdspartnere. I denne "mellemfredsperiode" vil foredragsholderen basere sit indlæg dels på erfaringerne fra tjeneste som forsvarsattaché først i Polen og umiddelbart derefter i Rusland, Hviderusland og Ukraine i perioden 1990 til 1992 og dels som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Meningerne er delte, om vi nu i dag så er havnet i en ny kold krig? Der er begivenheder og adfærd, der kan ligne noget, vi har set før, og som minder om den gamle kolde krig. Men der er også områder, der adskiller sig markant fra den klassiske koldkrigsperiode. Spørgsmålet er, om den danske befolkning føler sig mere utryg i dag, end den gjorde under den kolde krig?

Til at kommentere disse spørgsmål kan foredragsholderen ikke længere trække på særlig efterretningsmæssig viden, men kun basere sig på almen interesse for sikkerhedspolitik i bred forstand og til tider en undren over dagens aktører på den internationale og nationale scene.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle