]]>

Kursus

Den gode forhandler

Få universelle forhandlingsredskaber og forhandlingsteknikker.

Startdatoer

12/06-24
København V
18/09-24
Aarhus C
08/10-24
København V
26/11-24
København V

Varighed

2 dage
10:00-16:00

Pris

0 kr.
Tillidsrepræsentanter

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for tillidsrepræsentanter og suppleanter, der er medlemmer af Djøf Offentlig.

På kurset får du:

  • forhandlingsteknikker, som vil give dig et større udbytte af dine forhandlinger
  • en mere strategisk tilgang til de konkrete forhandlinger.

Kursets indhold

På to dage får du Djøf Offentligs grunduddannelse i forhandling. Du får prøvet dig selv af, og får lært at bruge forskellige strategier – både alene og i forhandlingsdelegationer.

Kurset tager sit afsæt i det område, hvor du som tillidsrepræsentant erfaringsmæssigt lægger meget af din indsats til hverdag, nemlig i dine lokale forhandlinger med arbejdsgiverne. De forhandlingsredskaber, vi præsenterer for dig på kurset, er universelle og kan bruges i alle mulige andre forhandlingssammenhænge end i forhandlinger med arbejdsgivere.

Vi træner dig i en metode, hvor du gør din modpart til din samarbejdspartner, og derigennem forbedrer din forhandlingsperformance i det daglige. Og hvor du får mulighed for at opnå bedre forhandlingsresultater.

Kurset er bygget op omkring cases, der stammer fra “det virkelige tillidsrepræsentantliv”, så du afprøver forhandlingsteknikker i så autentiske situationer som muligt. Det er baseret på individuelle og gruppevise praktiske øvelser i form af forskellige forhandlingsøvelser og korte oplæg.

Bemærk at kurset er et internat-kursus med overnatning, hvis det ønskes. 

Bemærk desuden, at der på kursets første dag serveres middag kl. 18.15, og at der er frivillig undervisning i forhandling i cirka 1 time efter middagen.

Hvis du ikke ønsker overnatning og/eller at deltage i middagen, skal du skrive det i din tilmelding.

 

Hvem underviser?

Konsulenter fra Djøf

Konsulenter fra Djøf

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Tillidsrepræsentanter
    0 kr.
  • Dato og tidspunkt
  • 12.-13. juni 2024

    1. dag kl. 10.00 - 18.00, derefter middag, og undervisning i forhandling.

    2. dag kl. 9.00 - 15.30

  • TR-kursets referencenr.
  • 38735
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    5. juni 2024 kl. 16:00
  • Yderligere info, kontakt
  • Rikke Holst

    Rikke Holst
    Kursusansvarlig
    rho@djoef.dk
    33 95 99 69

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle