Arrangement

Death of Stalin

Politologisk Filmklub inviterer i samarbejde med Djøf til gratis visning af prisbelønnet og yderst morsom film 'The Death of Stalin'. Vi vil byde på en bid mad inden filmen, og yderligere vil Ruslandsekspert, Jens Worning Sørensen, komme og fortælle om filmen i forhold til Ruslands nutid og fremtid.

Hvad handler arrangementet om?

Rusland har de seneste mange år betydet mere og mere både for det internationale samfund, og som sikkerhedstrussel mod Danmark. Den politiske satire 'Stalins død' foregår i efterspillet til den sovjetiske diktator Josef Stalins bortgang i 1953. Situationen udvikler sig hurtigt til en magtkamp mellem den afdødes nærmeste allierede i kommunistpartiets top.

Filmen stiller skarpt på magtspillet i det sovjetiske Rusland - et spil, der stadig har sin relevans den dag i dag. Ruslands aggressioner skal ses i lyset af tiden som stormagt i det 20. århundrede under den kolde krig, og her kan filmen 'Death of Stalin' give et meget interessant indblik i magtforholdene i toppen af det kommunistiske parti. 

Gennem filmen og ved oplæg fra Ruslandsekspert, Jens Worning Sørensen, vil vi forsøge at forstå Ruslands fortid, nutid og fremtid. Jens Worning Sørensen er tidligere generalkonsul og kan gennem sit førstehåndskendskab til Rusland give et nuanceret billede på den største sikkerhedstrussel mod Danmark. Inden filmen vises vil der være mulighed for at få en bid mad, og under filmvisningen vil der være mulighed for at købe drikkevarer og spise en masse gratis popcorn.

Program

Kl. 17.00 Velkomst og mad
Kl. 17.15 Oplæg ved Jens Worning Sørensen
Kl. 17.30 Filmen starter, og der vil være mulighed for at købe drikkevarer og spise gratis popcorn
Kl. 20.00 Filmen slutter og tak for i dag

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle