]]>

Arrangement

Covid-19: Den alvorligste pandemi i hundrede år

Pensionistforeningen har inviteret læge, dr.med. og tidligere direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, til at gøre os klogere på epidemier og ikke mindst Covid-19.

Online

Hvad handler webinaret om?

I de seneste tyve år er der opstået tre nye og alvorlige epidemier med coronavirus: SARS, MERS og nu Covid-19.

I alle tilfælde er smitten kommet fra dyr. Covid-19 er den alvorligste epidemi i hundrede år med mere end 1,5 millioner dødsfald globalt - primært hos gamle og kronisk syge.

På mindre end et år er der udviklet en række effektive vacciner, der på sigt forventes at få bugt med epidemien.

Stigningen i befolkningens levealder i Europa de seneste 150 år skyldes væsentligst faldet i dødeligheden af infektionssygdomme. Det kom derfor bag på verdenssamfundet, at der kunne opstå en ny infektionssygdom, der truede folkesundheden og samfundsøkonomien. Virussen er næsten dobbelt så smitsom som influenza, og befolkningerne havde ingen immunitet. Ved en kæmpe indsats er det lykkes at udvikle en lang række effektive vacciner mod Covid-19, og det er håbet, at globale vaccinationskampagner vil sætte en stopper for epidemien.

I sit oplæg kommer Nils Strandberg Pedersen ind på:

  • De store epidemiers historie (kort)
  • Influenza (kort)
  • Coronavirus - Sars og Mers (kort)
  • Covid-19 - epidemien og sygdommen
  • Seneste data om Covid-19-epidemien
  • Status på vaccinernes effektivitet og bivirkninger.

Vi holder en kort pause undervejs.

Praktiske informationer 

  • Webinaret foregår via videotjenesten Zoom - og kræver din aktive deltagelse med lyd via pc/tablet/mobil. Det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Du får tilsendt link og informationer om Zoom senest på dagen, hvor webinaret finder sted.
  • Du kan stille skriftlige spørgsmål til Nils Strandberg Pedersen via en Q&A funktion.
  • Vi benytter ikke webcam på dette webinar.
  • Vi starter med lydtjek et kvarter før, vi begynder, og kan du høre musik, når du logger på, så er du klar.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle