]]>

Arrangement

Sådan får du energien og glæden tilbage, når du er coronatræt

Deltag i dette webinar og forstå, hvorfor du bliver corona-træt, og hvad du kan gøre for at få energien og glæden tilbage.

Online

Hvad handler webinaret om?

Mange af os troede, at coronakrisen var et sprint, men nu har det vist sig at være et maraton, som måske fortsætter ind i en mørk vinter og i værste fald længere, og det kan være svært at holde gejsten.

På dette webinar får du viden fra den psykologiske forskning om, hvordan coronakrisen kan føre til stress, udmattelse og tristhed. Du får desuden evidensbaserede redskaber til at løfte dig selv og andre.

Hvad er corona-træthed, og hvorfor bliver du træt, og hvad ved vi om det? På webinaret ser vi også på, om du kan gøre noget ved det - især hvis du kender en, der er blevet corona-træt. Fremtiden er usikker - hvordan håndterer du det bedst?

På webinaret arbejder vi med: den kognitive diamant, der kan forklare, hvorfor vi bliver trætte, og du får indsigt i begreber som udmatning og stress, og de fire kilder til at få energien igen: social, fysisk, mental og emotionel energi. Du får strategier til at hjælpe andre og til at håndtere usikkerhed om fremtiden.

Du får:

  • en forståelse for, hvorfor det er helt naturligt, at du og andre bliver corona-trætte
  • værktøjer og indsigter, der kan hjælpe dig med at genfinde energien og glæden
  • metoder til at holde energien og modet oppe, selv om coronakrisen er langvarig
  • redskaber til, hvordan du kan hjælpe familie, venner eller kolleger, som er ved at vælte omkuld af corona-træthed
  • viden om, hvordan du på det psykologiske plan kan håndtere en usikker fremtid.

Praktiske informationer

  • Webinaret vil foregå via videotjenesten Zoom. 
  • Du kan logge på fra kl. 15.45 og sikre dig, at din lyd fungerer.
  • Der er mulighed for at stille spørgsmål og kommentere i chatfunktionen undervejs.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle