]]>

Arrangement

Corona og konflikter på arbejdspladsen

Dette webinar handler om de sociale vaner på arbejdspladsen og om de konflikter, de kan give - især når der skal laves om på dem.

Online

Hvad handler webinaret om?

Det er svært at gøre op med sociale vaner - også på arbejdspladsen. Når din kollega ikke holder afstand eller afspritter sine hænder, kan du ikke se, om det er ubetænksomhed eller af vane. Men hvis vi bemærker det, kan vi komme til at reagere og sætte grænser - og uforvarende provokere andre. Før vi ved af det, kan det blive en konflikt.

Når vi er på arbejdspladsen  - som vi forhåbentlig snart er igen - men skal indordne os under forskellige restriktioner, må vi finde regler for vores ageren i det sociale rum. Vi vil sandsynligvis komme tilbage til en situation, hvor der vil være adfærdsregler, der sætter begrænsning for vores sociale samvær.

Og hvad gør man så, når man er sårbar og oplever, at der bliver taget let på adfærdsreglerne? Når chefen ikke skrider ind - eller måske selv udviser lemfældig omgang med reglerne? Hvordan adresserer man det, uden at man står tilbage som den, der spolerer den gode stemning? Uden at man bliver hængt ud og uden, at man hænger andre ud?

Det diskuterer vi på dette event. Vi får kompetent hjælp af Mille Mortensen, forsker i arbejdspladskultur, Hans Christian Nielsen, Roskilde Festivals Højskole og Kim Staack Nielsen, HR-ekspert.
.
Vi lægger op til diskussion imellem panelet og deltagerne, så du vil komme til at møde dine meddeltagere i små grupper og vil blive opfordret til at deltage aktivt i erfaringsudvekslingen.

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom. 
  • Vi anbefaler, at du deltager med dit billede (webkamera).
  • Onlinearrangementet kræver din aktive deltagelse og er en blanding af oplæg og parvise øvelser. Du kommer i dialog med de andre deltagere. Alt sker selvfølgeligt i et fortroligt rum.
  • Samme dag får du tilsendt link og nærmere information om webinaret.
  • Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
  • Du kan stille spørgsmål via en Q&A-funktion, og så besvarer vi dem løbende 'live'. Du kan også stille dine spørgsmål mundtligt, hvis du har givet adgang til din mikrofon.
  • Vi starter altid med lydtjek 15 minutter, før vi begynder - og kan du høre musik, når du logger på, så er du klar.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle