Arrangement

Chefkonference 2019

Mere til fælles. Offentlige chefer er ikke bare chefer for egen arbejdsplads. De er også er en del af samfundet, hvor god ledelse og styring er helt afgørende for udviklingen af fællesskabet. På Chefkonferencen 2019 får du forskellige bud på, hvordan vi i fremtiden kan skabe værdi på tværs af fagligheder og under nye politiske rammer.

Dato og sted

29. oktober 2019
København S

Afholdt

Varighed


12:00-17:00

Pris

Gratis
For alle

Hvad handler arrangementet om?

Chefkonferencen 2019 ligger i Ledelsesugen, hvor ambitionen er at debattere offentlig ledelse på tværs af ledelsesniveauer, sektorer og fagområder. Derfor sætter Djøf Offentlige Chefer i år fokus på, at offentlige chefer ikke bare er chefer for egen butik, men også er en del af et større ledelses-, styrings- og samfundsfællesskab. 

Gennem de senere år har offentlig ledelse ligget højt på styringsdagsordenen blandt andet på grund af anbefalingerne fra Ledelseskommissionen.

Med afsæt i temaet 'Mere til fælles' giver Chefkonferencen et bud på, hvordan offentlige chefer i fremtiden kan løfte fællesskabet på tværs af fagligheder og under nye politiske rammer.

På konferencen ser vi også helt konkret på, hvordan rammer og hensigter bliver omsat til praktisk ledelse, der virker.

På dagen kan du blandt andet høre skatteminister Morten Bødskov, teaterchef Kasper Holten, ledelsesrådgiver Christian Ørsted, vicedirektør Claes Nilas, ledelsesambassadør Dorthe Gylling Crüger, centerleder Ann-Christina Matzen og direktør i Moderniseringsstyrelsen Poul Taankvist og flere.

 

Program

  • Kl. 11.30

    Ankomst, frokost og registrering 
  • Kl. 12.30

    Musikalsk indslag
  • Kl. 12.45

    'Mere til fælles' - velkomst 
      
    Hanne Fugl Eskjær, formand for Offentlige Chefer i Djøf og ambassadør
  • Kl. 12.55

    Ledelse på dagsordenen

    Morten Bødskov, skatteminister 

  • Kl. 13.10

    Hvordan skaber du en fælles succes, når scenen er styret af rammer og politik?

    Kasper Holten, teaterchef
  • Kl. 13.30

    Hvad skal offentlige topchefer kunne for at få visioner til at lykkes?

    Samtale med Kasper Holten, teaterchef og Peter Lauritzen, universitetsdirektør

  • Kl. 13.55

    Fremtidens offentlige ledelse set med private briller – hvad har vi til fælles?

    Jesper Fisker, adm. direktør og tidl. departementschef 

  • Kl. 14.20

    Pause med forfriskninger 
  • Kl. 14.50

    Præsentation af Djøf-analyse

    Julie Hassing Nielsen, chefkonsulent og ph.d.

  • Kl. 15.05

    Perspektivering af analyse

    Claes Nilas, vicedirektør og formand og Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter  

  • Kl. 15.20

    Fremtidens ledelse: Har vi overhovedet brug for ledere, når alle taler om tillid til medarbejderne?

    Paneldebat

    • Poul Taankvist, direktør 
    • Dorthe Crüger, ledelsesambassadør 
    • Ann-Christina Matzen, centerleder og forfatter 
    • Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter 
  • Kl. 16.10

    Afrunding ved Hanne Fugl Eskjær 
  • Kl. 16.15

    Tapas og uformelt networking
  • Kl. 17.00

    Tak for i dag
  • Hanne Fugl Eskjær

    Hanne Fugl Eskjær
    Formand for Offentlige Chefer i Djøf, ambassadør i Canada, udenrigsministeriet

    Formand for Offentlige Chefer i Djøf, Danmarks ambassadør i Canada, tidligere ambassadør for Arktis. Hanne er uddannet cand.scient.pol og har som diplomat i Udenrigsministeriet boet i en lang række lande. Hanne blev formand for Offentlige Chefer i 2018 og fokuserer i sit formandsskab på samarbejde og fællesskab.

    Jacob Rosenkrands

    Jacob Rosenkrands
    Moderator, journalist på DR2

    Cand.scient.pol. og vært på DR2 Deadline.

    Morten Bødskov

    Morten Bødskov
    Skatteminister

    Kasper Holten

    Kasper Holten
    Teaterdirektør, Det Kongelige Teater

    Teaterchef for Det Kongelige Teater, autodidakt dansk sceneinstruktør og forfatter til ”Forførelsen” om ledelse. Kasper har opsat mere end 75 operaer, skuespil og musicals i en række europæiske lande såvel som USA, Rusland, Israel, Australien, Argentina, Kina og Japan.  Kasper er tidligere operachef på Royal Opera House i London, og har tidligere været medlem af Statens Musikråd, Radio- og tv-nævnet og næstformand for Opera Europa. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School.

    Peter Lauritzen

    Peter Lauritzen
    Universitetsdirektør, RUC

    Peter har været universitetsdirektør på RUC siden 2007. Han er medlem af Djøf Offentlige Chefers bestyrelse og uddannet cand.scient.pol og cand.mag. i samfundsfag og historie fra Århus Universitet. Peter har tidligere været ansat i Statsministeriet blandt andet som ministersekretær og administrationschef med ansvar for økonomi, personale og it, og som rigsombudsmand i Grønland. 

    Jesper Fisker

    Jesper Fisker
    Administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse

    Administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse siden 2018. Jesper er tidligere departementschef både i Ministeriet for børn og undervisning, i Indenrigs- og Sundhedsministeriet og i Socialministeriet. Dertil kommer en række ledelsesposter i kommunalt regie, foruden en stilling som forsker i VIVE. Jesper er cand.scient.pol. og har en ph.d. offentlig forvaltning, og blander sig gerne i ledelsesdebatten, blandt andet på Altinget.dk
    Julie Hassing Nielsen

    Julie Hassing Nielsen
    Ph.d. og Chefkonsulent, Djøf

    Julie er chefkonsulent med ansvaret for analyser hos Public Affairs ved Djøf siden 2019 samt tilknyttet forsker ved Institut for Statskundskab ved Lunds Universitet. Julie understøtter Djøfs strategiske mål med empiriske analyser. Hun har tidligere arbejdet som forsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og som europapolitisk chefanalytiker ved Tænketanken Kraka. Julie har forfattet en række videnskabelig artikler samt forfattet og redigeret en række bøger om bl.a. politisk inddragelse og adfærd samt komparativ politik. Julie er MPhil fra Cambridge, cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har en ph.d. i statskundskab fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.

     

    Claes Nilas

    Claes Nilas
    Vicedirektør, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og formand for Nordisk Administrativt Forbund

    Claes er vicedirektør i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, formand for Nordisk Administrativt Forbund og censor ved lederuddannelserne på Professionshøjskolerne. Uddannet cand.jur. og tidligere departementschef gennem 11 år, blandt andet i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Mangeårig ekstern lektor i jura på Københavns Universitet og forfatter og bidragsyder til en række juridiske lærebøger.

    Christian Ørsted

    Christian Ørsted
    Ledelsesrådgiver, underviser og foredragsholder.

    Forfatter til bestsellerne 'Livsfarlig ledelse og e-business – digitale forretningsstrategier'. Christian har i 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder blandt andet DONG Energy, Danske Bank, Udenrigsministeriet, LEGO, Novo Nordisk, Coca-Cola og Haldor Topsøe A/S. Christian er desuden kendt som ledelsesekspert fra blandt andet Berlingske, Dagbladet Børsen, Deadline på DR2 og DR Aftenshowet.

    Poul Taankvist

    Poul Taankvist
    Direktør, Moderniseringsstyrelsen

    Poul er siden 2015 direktør for Moderniseringsstyrelsen. Poul er tidligere økonomidirektør i Forsvarsministeriet og har gennem sin mangeårige karriere også været ansat i Finansministeriet, hos Rigsadvokaten, i Danmarks Radio og hos Forsvarskommandoen.

     

    Dorthe Gylling Crüger

    Dorthe Gylling Crüger
    Ledelsesambassadør

    Dorthe Gylling Crüger er udpeget til ambassadør for offentlig ledelse i 2019 - 2020 af Regeringen, KL og Danske Regioner. Dorthe er uddannet læge fra Århus Universitet. Hun har mange års ledelseserfaring fra sundhedsvæsenet, senest som administrerende direktør på Sygehus Lillebælt fra 2015 - 2018, og har desuden været medlem af Regeringens Ledelseskommission og formand for Kræftens Bekæmpelse. I 2015 fik Dorthe prisen som ’Årets leder’ i konkurrence med både offentlige og private ledere.

    Ann-Christina Matzen

    Ann-Christina Matzen
    Centerleder, Aktivitets- og Kompetencecenteret JAC Gentofte, foredragsholder og forfatter

    Ann-Christina er centercenterleder på aktivitets- og kompetencecenteret JAC i Gentofte, som tre år i træk er kåret som én af Danmarks Bedste Arbejdspladser. I 2018 fik de specialprisen som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads og i 2019 blev de Europas Bedste Offentlige Arbejdsplads. Ann-Christina har praktiseret ledelse i over 15 år og er uddannet cand. mag i psykologi og voksenpædagogik. Hun er forfatter til bogen ’Ledelse i virkeligheden’ sammen med Alfred Josefsen. Ann-Christinas arbejdsplads blev i 2018 udvalgt som case af Ledelseskommissionen som et forbilledligt ledelseseksempel.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlem af Offentlige Chefer
      Gratis
    • Medlemmer
      Gratis
    • Sted
    • Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København, Denmark
    • Arrangementets referencenr.
    • 31912
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      27. oktober 2019
    • Yderligere info, kontakt
    • Christine Aalborg Carstensen

      Christine Aalborg Carstensen
      Arrangementskoordinator
      chc@djoef.dk
      36919138

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik

    Se alle