]]>

Kursus

Brænd igennem på skærmen

Giv dine præsentationer på onlinemøder og webinarer gennemslagskraft, entusiasme og nærvær.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er til dig, der ønsker at blive bedre til at præsentere online på møder, webinarer eller det, der ligner.

Du vil gerne blive bedre til at præsentere på fx kundemøder, hvor du skal sælge eller pitche en idé, eller til styregruppemødet, hvor du skal gennemgå seneste projektstatus, eller på bestyrelses- eller ledergruppemødet, hvor du skal fremlægge et oplæg til beslutning.
 

På kurset får du:

  • indsigt i dine egne styrker og udviklingspunkter som mundtlig formidler i et onlineformat
  • træning i at præsentere og målrette dine budskaber med krop og stemme, når du præsenterer online
  • redskaber til at styrke din gennemslagskraft på skærmen 
  • træning i at skabe nærvær og engagement gennem skærmen
  • en introduktion til retoriske grundbegreber
  • viden om, hvordan du bruger de bedste virkemidler fra dramaturgi, storytelling og pitchtræning
  • tips og tricks til PowerPoint og anden teknik
  • kendskab til en tv-journalists hemmeligheder
  • sparring og feedback på dine online-præsentationer.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Corona har gjort onlinemøder til en del af hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du mestrer at levere gode præsentationer for fx kunder, ledere, styregrupper eller kolleger online. Særligt fordi møder online ikke fungerer efter samme præmisser som et fysisk møde.

Kurset ’Brænd igennem på skærmen’ er designet til at styrke din fremtoning på skærmen. Du lærer, hvilke virkemidler du kan bruge, hvordan du kan fastholde dine tilhørere, og hvilke faldgruber du skal undgå, når du præsenterer online. 

Kort sagt bliver du trænet til at præsentere online med gennemslagskraft og nærvær – ligegyldigt om det er til ledermødet, kundemødet eller dit teammøde. 

 

Kursets form

Du er som deltager aktiv og indstillet på at forberede dig til hvert modul og holde korte oplæg mellem modulerne. Du får individuel feedback fra underviseren og fra de øvrige deltagere undervejs, så du kan arbejde med dine styrker og udviklingsmuligheder. 

’Brænd igennem på skærmen’ har fokus på træning, og du skal derfor læse eller se teori og oplæg inden onlinemodulerne, så der er god tid til refleksion, træning og feedback, når vi mødes på skærmen. En del af forløbet består i at skabe en tryg og lærerig atmosfære; derfor får du indblik i icebreakers og tryghedsskabende gruppeøvelser.

Zoom

Kurset foregår via videotjenesten Zoom Meetings. Et par uger før det første onlinemodul får du adgang til Djøfs digitale læringsportal, hvor alle materialer og links til dit kursus ligger. 

For at få den bedste brugeroplevelse anbefaler vi, at du installerer Zoom-programmet og logger på fra din pc eller mac, alternativt fra en tablet. Her kan du få mere at vide om brugen af Zoom og sikkerhed.
 
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Se alle