Kursus

Blockchain i det offentlige

Bliv skarp på næste generation af digitalisering i den offentlige administration.

Hvem henvender kurset sig til?

Du er en tech-interesseret offentlig ansat, der ønsker at forstå blockchain. Måske udvikler du digitale strategier og løsninger i dit job for en styrelse, i et ministerie eller anden type offentlig virksomhed. 

Du er nysgerrig på, om blockchain kan drive innovation eller mere effektive arbejdsgange inden for dit ressortområde.  

Du har behov for skarpe svar på, hvor moden teknologien er, og hvilke særlige udfordringer, der kan være ved at bruge teknologien i offentligt regi.

På kurset får du:

  • indsigt i teknologiens vigtigste koncepter
  • briefing på, hvor moden teknologien er i dag
  • sat ord på, hvordan blockchain adskiller sig fra en traditionel database
  • indsigt i de juridiske udfordringer, der knytter sig til blockchain i offentlig regi
  • forståelse for alternativerne til en blockchainløsning
  • sparring og feedback på idéer, hvor du tænker, blockchain potentielt er relevant
  • et rammeværk for at afsøge potentialet for blockchain i din egen organisation. 

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

’Blockchain i det offentlige’ lærer dig om blockchain på en relevant, konkret og hands-on måde, og du får en god forståelse for anvendelsesmulighederne i en offentlig digital kontekst.

På kurset lærer du at sætte ord på, hvad blockchain er, hvad det ikke er, hvordan det relaterer sig til en traditionel database, og hvornår det giver mening at tage i brug. 

Du får den nødvendige ballast til at kunne identificere, om blockchain kan være relevant i en given administrativ eller politisk problemstilling, og du får indsigt til at forstå teknologiens konkrete juridiske og tekniske udfordringer.  

Hvorfor lære om blockchain?

De fleste har hørt om blockchain i relation til Bitcoins, den digitale valuta, der gør det muligt at handle uden en bank. 

Siden Bitcoins blev lanceret for 10 år siden, har den underlæggende teknologi, blockchain, spredt sig fra udvekslingen af digital valuta til al type data. Det fordrer en stillingtagen til, om blockchain er relevant for din organisations digitale strategier og løsninger.  

En lang række industrispillere investerer allerede massivt i teknologien for at digitalisere og effektivisere værdikæder. Offentlige institutioner eksperimenterer med blockchains mange anvendelsesmuligheder, og startups begynder at revolutionere den finansielle sektor. Det er derfor ikke for tidligt at overveje, hvordan teknologien kan være relevant i en offentlig dansk kontekst og i din organisation. 

Kursets form

Kurset er bygget op af en række elementer, der understøtter din læring:

  • Dialog:
    Undervisningen indeholder kun den allermest nødvendige teori og søger at skabe en dialog mellem dig og de andre deltagere. Dialogen foregår altid i et fortroligt rum med plads til spørgsmål.

  • Hands-on:
    Kurset anvender digitale værktøjer, hvor du selv sidder med på computeren og ser ned i en løsning, men du skal ikke have kendskab til kodning. 
     
  • Refleksion:
    Teorien er aldrig for teoriens egen skyld, men skal altid åbne op for diskussion og refleksion. 

  • Konkrete cases:
    Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete blockchain-use cases: Hvad er blevet udarbejdet? Hvad er udfordringerne? Hvad betyder det for dig i din organisation?

Se alle