]]>

Arrangement

Bliv klogere på belgisk politik - og (efter)julehygge

Djøf Belgien inviterer til masterclass i belgisk politik og (efter)julehygge i samarbejde med Den Danske Kirke i Bruxelles.

Debat

Hvad handler arrangementet om?

Har du også svært ved at finde hoved og hale i belgisk politik? Så har du nu mulighed for at blive klogere på de mange parlamenter, ministre og sprogsamfund ved at deltage i en masterclass, hvor vi dykker ned i belgisk politik. Senere på aftenen tager vi hul på vores juleafslutning med gløgg, æbleskiver og mulighed for at netværke.

Djøf Belgien har inviteret professor og ph.d., Gilles Pittoors, til at holde oplæg om belgisk politik og give en introduktion til det politiske system i Belgien. Oplægget zoomer ind på de politiske institutioner i Belgien, partier og regeringsdannelse med særligt fokus på tidligere regeringsdramaer, kompromiser samt opdelingen af de franske og flamske nationale grupper.

Arrangementet begynder kl. 19.00, hvor vi indleder med en times masterclass i belgisk politik. Herefter vil der være mulighed for julehygge.

Alle er velkomne. Medlemmer af Djøf kan få et deltagerbevis, der bekræfter deltagelse i masterclassen.

Bemærk: På grund af coronasituationen og de høje smittetal i Belgien er dette arrangement udskudt fra den 13.12.21 til 19.1.22.

Hvad er masterclasses?

Djøf Belgien tilbyder sine medlemmer muligheden for at forstærke og opbygge viden omkring en række specifikke emner blandt andet EU's funktion og policyområder. Til dette formål tilbyder vi en række såkaldte masterclasses i Bruxelles, hvor eksperter inden for hver deres område holder oplæg med henblik på at give unik indsigt og dybtgående forklaringer i deres stof. Oplæggene fungerer som en slags A-Z inden for det specifikke område krydret med ekspertens egne erfaringer.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle