]]>

Arrangement

Besøg på Aarhus Havn

Pensionistnetværk Midt besøger Aarhus Havn, hvor vi kører i bus rundt på havnens forskellige områder.

Hvad handler arrangementet om?

Aarhus Havn markerer i år sit 175-årsjubilæum. Siden åbningen i 1845 har havnen været igennem en utrolig udvikling, så Aarhus Havn i dag er på størrelse med en mindre provinsby. Havnen har igennem årene sat sit præg på Aarhus i en sådan grad, at byen ikke ville have været den samme uden.

Via en busrundtur på havnen skal vi se og høre om havnens forskellige aktiviteter i 2020. Under kyndig vejledning af en af havnens tidligere lodser skal vi blandt andet høre nærmere om Oliehavnen, Mellemarmen, Multiterminalen og Containerterminalen.

Arrangementet starter og slutter i havnens kantine, som ligger i Havnehuset med udsigt over bugten.

Hvad med coronavirus?

Du kan være tryg ved, at vi følger alle retningslinjer for at forhindre smitte med ny coronavirus ved vores arrangementer.

Parkering

Der er parkeringsmulighed ved Havnehuset på Vandvejen 7.

Ved ledige pladser

Arrangementet er åbent for ledsagere, hvis der er ledige pladser ved tilmeldingsfristens udløb den 30. september. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Ledsagere skal betale 50 kr. til forplejning i kantinen. Beløbet betales direkte til kantinen i forbindelse med arrangementet.

Tilmelding og afmelding af ledsagere sker uden om Djøf til arrangementets tovholder Erling Guldborg Rasmussen.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle