]]>

Arrangement

Barselsklub for fædre

Tag ud på oplevelse med dit barn og andre fædre på barsel, og bliv klogere på dig selv, dit forældreskab og dine karrievalg.

Hvad handler arrangementet om?

I barselsklubben for fædre tager vi fat på fem emner om tiden på og efter barslen. På hvert møde får du en ny oplevelse med dit barn, små oplæg og samtaler om mødets emne med andre fædre på barsel.

Klubmøderne dækker forskellige faglige temaer for fædre:

  • Onsdag den 8. nov. 2023 – Re-boarding i jobbet 

Du skal medbringe bæresele og/eller barnevogn, så du og dit barn er klar til at bevæge jer rundt i lokalområdet omkring Djøf og få nye oplevelser sammen. 

Du tjekker ind mellem kl. 9.00 og 9.45, hvor vi bevæger os ud på dagens oplevelse. Vi mødes i Djøf, hvor der er faciliteter til at pusle og give dit barn mad. Selve mødet foregår som udgangspunkt udendørs eller på adresser i gåafstand fra Djøf.

I barselsklub for fædre får du:

  • oplevelser med dit barn og andre fædre på barsel
  • samtaler og andres erfaringer med faderskab, børn og karriere
  • mulighed for at vende det, der fylder under og efter barsel
  • korte oplæg, podcasts og input til arbejdslivet med børn.

NB Du booker hvert møde særskilt efter først til mølle-princippet.

Oplysningsforpligtelse

Barselsklubben har som et af sine primære formål at skabe et rum for erfaringsudveksling med andre fædre på barsel. Når du tilmelder dig barselsklubben hos Djøf, kan vi derfor have brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af barselsklubben.

Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne, stillingsbetegnelser og ansættelsessteder og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer.

Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i Djøfs privatlivspolitik.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle