]]>

Arrangement

Bæredygtig business i fødevareklyngen

Bæredygtighed er højt på dagsordenen blandt vores beslutningstagere og vil i fremtiden være "Licens to operate". Her kan du blive klogere på, hvordan fokus på bæredygtighed kan skabe sunde forretningsmodeller for virksomhederne i landbrug og fødevareklyngen.

Hvad handler arrangementet om?

Dagen starter med et besøg hos Industriens Hus, hvor branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer, kommer med nogle udviklingsscenarier for den danske landbrug- og fødevareklynge, hvor bæredygtighed og rentabilitet går hånd i hånd.

Om eftermiddagen besøger vi Novozymes, Lene Venkel Kofod, der arbejder med forretningsudvikling inden for området Agriculture & Bioenergy, fortæller om, hvordan Novozymes arbejder på at skabe merværdi af landbrugsprodukter, og hvordan Novozymes arbejder systematisk for reduktion af klimaaftrykket ved blandt andet at øge effektiviteten fra jord til bord.

Efterfølgende vil direktør for Synergi (interesseorganisation for virksomheder, der arbejder med energieffektivitet) Katrine Bjerre Eriksen give sit bud på, hvordan samspillet med Synergis virksomheder vil være en del af løsning for en mere bæredygtig landbrug- og fødevareklynge.

Derudover er Katrine også næstformand i Djøf Privats bestyrelse og vil afslutte med at give indspil på brandvarme politiske sager, som Djøf Privat arbejder med lige nu. Der vil også være lejlighed til, at du kan give indspil til, hvordan Djøf bliver endnu mere værdiskabende for medlemmerne.

Adresse til Industriens Hus og Novozymes

  • Industriens Hus, H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København.
  • Novozymes, Biologiens Vej 2, 2800 Kongens Lyngby.

Bemærk

Målgruppen for arrangementet er medlemmer af landbrugsnetværket og alle medlemmer med interesse for landbruget.

Tilmelder du dig, så forventer vi, at du deltager på hele arrangementet. Der kan maksimalt deltage 30 medlemmer på arrangementet. Ved overtegning prioriterer vi medlemmer, som deltager på hele arrangementet.

Der ydes transportrefusion til DSB, bus og ved kørsel i egen bil (dog i egen bil - kun i forbindelse med samkørsel med flere deltagere) og efter statens lave takst, til de af medlemmerne af landbrugsnetværket, som er bosiddende vest for Storebælt.

Husk at tage stilling til, om det er ok, at dit navn bliver nævnt på deltagerlisten. Dit tilsagn vil være en stor hjælp med hensyn til den praktiske afvikling af dagen.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle