]]>

Arrangement

Arbejdsret og aftenbuffet

Få et indblik i, hvordan karrieren som advokatfuldmægtig og advokat kan se ud hos DI. Du får også tips og tricks til processpillet 2020.

Hvad handler arrangementet om?

Du er interesseret i arbejds- og ansættelsesret og er nysgerrig på, hvordan din fremtidige karriere i arbejdsgiverbranchen kan tage form. DI - Dansk Industri åbner, i samarbejde med Djøf, dørene og giver indblik i, hvordan karrieren som advokatfuldmægtig og advokat kan se ud hos DI.

DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation og er med til at påvirke den politiske dagsorden i samfundet fx, når DI forhandler overenskomster for deres medlemsvirksomheder. Derudover yder DI rådgivning om personalejura, løn og overenskomster og giver viden om alt fra miljø- og klimaspørgsmål til digitalisering og eksportstrategier.

Til arrangementet får du et fagligt indblik i arbejds- og ansættelsesret hos DI og hører om advokat (H) og fagleder Sabine Buhl Valentiners karriereovervejelser i skiftet fra 10 år i advokatbranchen hos Norrbom Vinding til DI. Hør også advokatfuldmægtig Emil Ariya Mahmoudis historie om overvejelserne og vejen fra Kammeradvokaten til DI.

Efter oplæggene byder DI på vin og lækker buffet, hvor du får rig mulighed for at netværke med oplægsholderne samt få gode tips og tricks fra projektgruppen bag processpillet 2020 og seniorchefkonsulent, advokat (H) Morten Eisensee, som er dommer til processpillet.

Vigtig information

Arrangementet er forbeholdt jurastuderende.

Vi gør opmærksom på, at følgende oplysninger deles med DI - Dansk Industri: Navn og mailadresse.

Du kan læse mere om DI - Dansk Industris behandling af dine personoplysninger i deres privatlivspolitik her

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Værter

DI - Dansk Industri


Se alle