]]> ]]>

Arrangement

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet?

Kom og hør, hvad ministeren og organisationerne vil gøre, så ledige +50-årige får lettere ved at komme tilbage i job.

Dato og sted

24. marts 2020
København V

Aflyst

Varighed

09:00-11:30

Pris

Gratis
For alle

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

”Tillykke med de 50. Bliver du nu fyret, så bliver det svært at finde et nyt job…".

Efter talrige, resultatløse ansøgninger oplever mange ledige +50-årige akademikere stor frustration. Trods kvalifikationer bliver man ikke inviteret til jobsamtale. Mange oplever, at de fravælges på grund af alder. Men hvad ved vi? Og hvad gemmer sig bag tallene? Hvor stor en rolle spiller myter om +50-årige blandt de, der rekrutterer?

Djøf har tidligere dokumenteret, at +50-årige er overrepræsenterede, når det offentlige afskediger. Hvordan ser det ud med nyansættelser?

På den anden side viser det sig også, at beskæftigelsen blandt +60-årige er på det højeste niveau, vi har set i mange år. Så er der nogle paradokser på spil, og hvordan kommer man som ledig ud af den labyrint?

Kan vi finde fakta om aldersdiskrimination, er det også lettere at gøre noget ved den. Det forsøger dette arrangement at gøre. Vi skal også drøfte mulige løsninger og tiltag, du selv og arbejdsmarkedet kan gøre:

  • ”Bias-blokkere” (det vil sige anonymiserede ansøgninger) og andre tiltag mod aldersdiskrimination
  • Holdningsændring hos arbejdsgiverne, herunder hos HR-afdelingerne

 Og hvad foreslår du? Tag fri fra jobsøgningen og kom og spørg, hvad ministeren og organisationerne har tænkt sig at gøre, så ledige +50-årige får lettere ved at komme tilbage i job.

Program

  • Kl. 9.00

    Velkommen ved Sara Vergo
  • Kl. 9.10

    Oplæg fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen
  • Kl. 9.20

    Replik fra Sara Vergo, Morten Thiessen, Steen Nielsen
  • Kl. 9.25

    Debat med deltagere, oplægsholdere og minister
  • Kl. 9.40

    De +50-årige, seniorerne og arbejdsmarkedet ved Per H. Jensen
  • Kl. 10.00

    Paneldebat: Hvad stiller vi op med seniorledigheden? Mulighed for spørgsmål fra salen
  • Kl. 11.00

    Opsamling og tak for i dag ved Morten Thiessen
  • Peter Hummelgaard Thomsen

    Peter Hummelgaard Thomsen
    Beskæftigelsesminister og medlem af folketinget for Socialdemokratiet

    Peter er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Han var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i 2008 - 2012. Peter har arbejdet i blandt andet Udenrigsministeriet, Fagligt Fælles Forbund (3F) og Kommunikationsbureauet Advice.

    Fotograf: Steen Brogaard

    Sara Gundelach Vergo

    Sara Gundelach Vergo
    Formand for Djøf Offentligs bestyrelse

    Sara G. Vergo er uddannet cand.techn.soc. på RUC, formand for Djøf Offentlig og næstformand i Djøf. Sara Vergo er meget optaget af, at den offentlige sektor vedbliver at være en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads med fokus på udvikling og gode rammer om arbejdslivet til gavn for trivsel og opgaveløsning. Hun har markeret sig stærkt i debatten om seniorer på arbejdsmarkedet - med udgangspunkt i det forunderlige faktum, at seniorer er overpræsenterede i fyringsrunder i det offentlige.
    Morten Thiessen

    Morten Thiessen
    Formand for Ansattes Råd, IDA.

    Morten Thiessen er civilingeniør, konsulent. og formand for Ansattes Råd i IDA.

    Steen Nielsen

    Steen Nielsen
    Vicedirektør, Dansk Industri

    Steen Nielsen er vicedirektør i Dansk Industri, hvor han har været ansat i 14 år. De seneste mange år med ansvar for Arbejdsmarkedspolitik og Lønstatistik. Steen Nielsen er cand.oecon. og har derudover en ph.d. i økonomi.

    Per H. Jensen

    Per H. Jensen
    Professor, Centre for Comparative Welfare Studies, Aalborg Universitet

    Per H. Jensen er ph.d. og professor i ’Social Policy’ ved Center for Komparative Velfærdsstudier (CCWS), Aalborg Universitet. Han har gennem de sidste 20 år deltaget i mange nationale og internationale forskningsprojekter om årsager og effekter tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Han er på nuværende tidspunkt faglig koordinator af projekt SeniorArbejdsLiv.dk

     

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Ikke-medlemmer
      Gratis
    • Medlemmer
      Gratis
    • Sted
    • IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31, 1560 København, Denmark
    • Arrangementets referencenr.
    • 33096
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      22. marts 2020 kl. 23:59
    • Yderligere info, kontakt
    • Christine Aalborg Carstensen

      Christine Aalborg Carstensen
      Arrangementskoordinator
      chc@djoef.dk
      36919138

    • Vært og initiativtager
    • Stefan Katic

      Stefan Katic
      Jobsøgende konsulent, skribent og miljøplanlægger. Cand.techn.soc., fagjournalist og projektleder. Tidligere ansat i bl.a. ILO, Udenrigsministeriet og FLSmidth. Foto: Lars Petersen

    Har du et eventforslag?

    Læs mere om Eventpuljen og gør dine idéer til virkelighed!

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik

      Når du deltager i et webinar, som Djøf afholder via Zoom, behandler de nogle personoplysninger om dig. Læs mere om Zooms behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik

    Se alle