]]>

Kursus

Afgangsprojekt - Diplomuddannelsen i projektledelse

Du har først en diplomuddannelse i projektledelse, når du har skrevet afgangsprojektet.

Startdato og sted

30. august 2021
København V

Varighed

2 halve dage
0830 - 12.00

Pris

11.500 kr. momsfri
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender afgangsprojektet sig til?

Du har gennemført og bestået de 3 obligatoriske moduler på Diplomuddannelsen i projektledelse og en række valgfrie moduler, så du samlet set har 45 ECTS-point.

Du er nysgerrig efter at bruge uddannelsens indhold på en aktuel case/projekt i din organisation. Måske ønsker du at fokusere på en projektportefølje i organisationen eller måske hele den organisering, der favner jeres porteføljer og projekter.

På afgangsprojektet lærer du at:

  • angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teori, strategi og metode
  • anvende videnskabsteoretiske tilgange
  • analysere, vurdere, reflektere over og anvende elementer, der indgår i et projekt fra strategisk til operativt niveau
  • udbygge dine kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projektledelsesopgaver
  • udvikle din egen ledelsespraksis.

Afgangsprojektets opbygning

Du får en introducerende workshop om afgangsprojektet samt løbende projektvejledning. 

Undervisningsdage: 2 halve dage

Moduler: 1 modul

ECTS-point: 15 ECTS-point

  • Workshop

    Kickoff

    26. august 2021, kl. 14.00-16.00 i Djøfs lokaler, Gothersgade 133, 1123 København K
    tilmelding til dk¤djoef¤clp¤Charlotte L. Paakjær
    Du deltager i to timers kickoff om dit afgangsprojekt, hvor du får inspiration til processen og indblik i de typiske indholdsmæssige overskrifter for et afgangsprojekt, og hvordan du bruger din vejleder.
    Læs mindre
  • Første ½ dag

    30. august 2021, kl. 8.30-12.00

    På den første halve dag får du indblik i videnskabsteoretiske paradigmer i en ledelsesmæssig og analytisk kontekst. En nuanceret tilgang til det ledelsesmæssige arbejdsfelt involverer ofte flere videnskabsteoretiske perspektiver. Du arbejder med korte cases og fortællinger, der visualiserer, at videnskabsteoretiske betragtninger ikke altid er hverken entydige eller enkle.

    Dagen giver dig:

    • refleksioner over begrebet videnskabsteori og de enkelte paradigmers karakteristika 
    • viden om, hvordan de enkelte paradigmer læner sig op ad henholdsvis analysedesign og analysemetoder 
    • en præsentation af den overordnede analytisk-syntetiske løsningsmetodes princip.
  • Anden ½ dag

    27. september 2021, kl. 8.30-12.00

    På den anden halve dag arbejder du med analysedesign og analysemetoder, og du får indblik i de muligheder, du har for at vurdere datas kvalitet. Fokus er på analyse og præsentation af kvalitative data med fokus på kondensering, kategorisering og kodning – og dermed på det eksplorative analysedesign.

    Du lærer at bearbejde både kvantitativ og kvalitativ data, og du får indsigt i, hvordan du kan præsentere dem på en overskuelig måde. 

    Dagen giver dig:

    • viden om analysedesign og metoder set i relation til forskellige typer af udfordringer og heraf følgende beslutninger
    • refleksioner over sammenhængen mellem valgt design, metode og kvalitet i data 
    • en konkret viden om og forståelse for, hvordan du kan bearbejde, fremstille og præsentere data
    • viden om omkostningsstruktur ved de enkelte metoder
    • viden om, hvordan du konkret kan vurdere datakvaliteten.
  • Ud over undervisningen får du individuel vejledning og sparring i op til 14 timer med en udvalgt vejleder, som matcher dit faglige problemfelt.

    Dele af din vejledning kan foregå som gruppevejledning, hvor din vejleder efter forudgående aftale med dig samler en gruppe til en fælles vejledningsseance. 

Hvem underviser?

Undervisere fra DTU Diplom

Undervisere fra DTU Diplom

Afgangsprojektets form

Din eksamen i 'Afgangsprojektet i projektledelse' består af et skriftligt projekt med mundtligt forsvar. Du kan skrive afgangsprojektet individuelt eller i grupper på to eller tre studerende. Dit projekt skal have et omfang på maks. 50 normalsider ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag, såfremt du skriver alene.

Den mundtlige prøve kan være individuel eller i grupper på to eller tre studerende, også selvom opgaven er skrevet i en gruppe.

Eksaminationen vil altid være med individuel bedømmelse.

Afgangsprojektet på diplomuddannelsen i projektledelse udgør blåstemplingen af dine evner, og et velbestået afgangsprojekt giver dig ret til at bruge betegnelsen TD i projektledelse og den engelske betegnelse Diploma of Technology in Project Management.

Afgangsprojektet bliver udbudt af DTU Diplom i samarbejde med Djøfs Kurser og Uddannelser.

Se en samlet oversigt over Diplomuddannelsen i projektledelse.

Covid-19-forholdsregler på kurser

Vi følger alle retningslinjer i forhold til forsamlinger, afstand, forplejning og hygiejne.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    11.500 kr. (momsfri)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    11.500 kr. (momsfri)
  • Ikke-medlemmer
    14.500 kr. (momsfri)
  • Prisen er inkl. eksamen og forplejning, men ekskl. bøger
  • Dato og tidspunkt
  • 30. august 2021 og 27. september 2021.

    Begge dage kl. 8.30-12.00

    Eksamensdatoer udmeldes ved kursusstart.

  • Sted
  • IDA Conference, Kalvebod Brygge 31, 1560 København, Denmark
  • Uddannelsens referencenr.
  • 34184
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    30. juli 2021 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    30. juli 2021
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Louise Thomsen

    Christina Louise Thomsen
    Kursusansvarlig
    cth@djoef.dk
    33 95 98 34

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom


    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i online-aktiviteter arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle