]]>

Kursus

Advokatansvar og god advokatskik

Bliv skarp på god advokatskik, advokatansvar og advokatens rolle i en erstatningsretlig og forsikringsretlig kontekst.

Startdato og sted

02. november 2022
København V

Varighed

1 dag
09:30-16:30

Pris

3.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du beskæftiger dig med advokatansvar og advokatansvarsforsikringer.

Du er fx advokat, virksomhedsjurist, skadebehandler i et forsikringsselskab, forsikringsmægler eller risk manager.

På kurset får du:

  • overblik over begrebet ’god advokatskik’ med udgangspunkt i hjemmelsgrundlaget og rets- og nævnspraksis
  • viden om grænserne for advokatens forpligtelser
  • forståelse for de typiske problemstillinger, der kendetegner advokatansvarsforsikringssager 
  • indsigt i udviklingen af god advokatskik som en dynamisk retlig standard.

Kursets indhold

Kurset giver dig et solidt indblik i betydningen af god advokatskik i en erstatningsretlig kontekst og de ansvarsforsikringsmæssige problemstillinger. Du får indsigt og viden til at vurdere grænserne for advokatens forpligtelser i en lang række situationer.

 

  • Dagens opbygning

    Advokatansvaret – erstatnings- og forsikringsretlige problemstillinger

    2. november 2022, kl. 9.30 - 16.30

    På kursusdagen kommer du igennem en grundig analyse af god advokatskik i forhold til erstatningsretlige og forsikringsretlige aspekter. Du får indblik i den seneste nævns- og retspraksis på området, fx praksis fra utrykte domme. 

    Dagen giver dig indsigt i:

    • udvikling og tendenser inden for advokatansvar og god advokatskik
    • en række typesituationer som fx selvfinansiering, kontraktforhandlinger og førelse af rets- og voldgiftssager
    • grænserne for advokatens forpligtelser i udvalgte situationer
    • udvalgte problemstillinger inden for årsagsforbindelser og adækvans
    • forældelse og fælderne inden for proces
    • eksempler på sager, der giver særlig anledning til anmeldelser under ansvarsforsikringen, og deres karakteristika
    • det sidste nye inden for advokatansvarsforsikring.
    Læs mindre

Hvem underviser?

Kim Holm Christensen

Kim Holm Christensen
Advokat, HDI-Gerling Forsikring

Kim har de sidste 10 år beskæftiget sig med sager om rådgiveransvar, især revisor-, ejendomsmægler- og advokatansvar omfattet af lovpligtige ansvarsforsikringer. Han har også indgående erfaring med bestyrelses- og ledelsesansvarssager, og han har været med til at udarbejde forsikringsbetingelser og behandlet forsikringsretlige tvister inden for ’financial lines’-forsikringsprodukter samt nicheforsikringer såsom kidnap & ransom- og cyberforsikring.

Rasmus Mehl

Rasmus Mehl
Advokat, LL.M., Mehl & Schierbeck Advokater

Rasmus er specialiseret i professionelt ansvar og har en bred erfaring fra rets- og voldgiftssager inden for området. Han er tilknyttet Copenhagen Business School som ekstern lektor. Han har tidligere undervisningserfaring i faget ’Professionelt ansvar’ på Aarhus Universitet og har fungeret som censor i bl.a. specialiseret erstatningsret på Københavns Universitet. Rasmus er medforfatter til en række bøger, fx ’Erhvervsmægleres opgaver og ansvar’.

Kursets form

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    3.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    3.900 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    4.850 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 2. november 2022, kl. 9.30 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 36915
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    19. oktober 2022 kl. 16:30


    Afmeldingsfrist
    2. oktober 2022
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursusansvarlig
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle