]]>

Arrangement

3-trinsraket til bedre studietid på jura

Kom og bliv skarpere på, hvad du som jurastuderende kan gøre bedre i din studietid for at højne din trivsel.

Online

Hvad handler webinaret om?

Som jurastuderende er der en konstant søgen - bevidst eller ubevidst - mod at blive bedre, komme højere op på karrierestigen og måske endda en søgen efter at tilfredsstille andres forventninger til én. Der er et enormt pres på dig og dine medstuderende i forhold til at blive målt og vejet hver eneste dag.

På dette webinar kan du møde mentaltræner, Thomas Pape, der vil give dig nogle værktøjer til, at du kan bevare din mentale sundhed under et studie som jura. Webinaret er din 3-trinsraket til et bedre og mere menneskeligt liv som jurastuderende, hvor du arbejder med din passion uden at brænde ud.

Du vil opnå redskaber til at håndtere stress, med og uden corona og få metoder og andre værktøjer til at arbejde med selvindsigt, selvbevidsthed og mental sundhed, så du kan leve et balanceret liv med juraen.  

Praktiske informationer

  • Mødet vil foregå via videotjenesten Zoom.
  • Du kan logge på via pc/tablet og mobil.
  • Vi starter altid med lydtjek 15 min. før.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle