På øvelser i lønforhandling for dig i det private, får du mulighed for at afprøve den teori og træne de teknikker, som du er blevet præsenteret for på et af vores lønforhandlingswebinarer. Du har her lejlighed til, sammen med andre medlemmer i det private, at arbejde med, hvordan forhandlingssituationer kan opleves, og hvordan du kan gribe det an.
På kurset får du:
- indsigt i, hvordan en forhandling kan opleves
- træning i, at bruge de forskellige teknikker fra det webinar, du har deltaget på
- øvelse i, hvordan du forhandler løn ved at prøve det af på andre medlemmer i det private.
Der bliver serveret mad og drikke på kurset.