Djøf

Betingelser

Praktiske informationer vedrørende kurser og uddannelser. Læs om betingelser for tilmelding, afmelding, betaling af kursusafgift og kursusændringer.

Tilmelding

Alle vores kurser og uddannelser er åbne for både medlemmer af Djøf og ikke-medlemmer, hvis ikke andet er angivet på det enkelte kursus. Du tilmelder dig på den enkelte kursusside eller ved at skrive til Djøfs Kurser og Uddannelser.

Har du spørgsmål angående kursustilmelding kan du kontakte den kursusansvarlige. Du finder kontaktoplysningerne på de enkelte kursussider.

Afmelding

Afmeldingsfristen er en måned inden kursusstart, medmindre andet er anført under det enkelte kursus. Du foretager din kursusafmelding i Mit Djøf eller på mail til den kursusansvarlige. 

Du kan uden omkostning afmelde et kursus inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 14 dage før kursusstart, opkræves et administrationsgebyr på 50% af kursusafgiften. Afmelder du dig senere end 14 dage før kursusstart, kan vi ikke nedsætte kursusafgiften. Din kursusplads kan dog uden omkostning overføres til en anden deltager fra samme virksomhed helt frem til kursusstart.  

I løbet af længerevarende forløb kan der i sjældne tilfælde opstå uforudsete hændelser (fx personlige kriser), der gør det umuligt for dig at fortsætte på et planlagt kursusforløb. I den situation har du mulighed for at udskyde din deltagelse til en senere afholdelse, hvis det næste hold ikke er fyldt. For at dække vores omkostninger i forbindelse med ændringerne fakturerer vi 4.000 kr. ekskl. moms plus evt. ekstra udgifter til forplejning.

Betaling 

Kursusafgiften skal betales når fakturaen modtages. Vi sender fakturaen for din deltagelse på kurset ca. en måned før kursusstart. Har du brug for en faktura tidligere eller brug for at få opdelt fakturaen i rater, kan det selvfølgelig godt lade sig gøre. Kontakt den kursusansvarlige, og aftal nærmere.

Kursusafgiften ved de enkelte kursusbeskrivelser er anført ekskl. moms. Ved fremsendelse af faktura tillægges 25% moms.

For internatkurser er forplejning og overnatning i forbindelse med kurset inkluderet i prisen, men overnatning før og efter kurset er ikke indbefattet. Vi reserverer gerne ekstra overnatning til dig, hvis du anfører dette på tilmeldingsblanketten.  

For eksternatkurser er forplejning i kursusperioden inkluderet i prisen. Hvis du i forbindelse med et eksternatkursus ønsker at overnatte på kursusstedet, anfører du blot dette på tilmeldingsblanketten, så reserverer vi overnatning til dig. 

Kursusændringer

Djøfs Kurser og Uddannelser forbeholder sig ret til ændringer af pris, tid, sted og indhold. Vi forbeholder os ret til at udskyde de senest tilmeldte i tilfælde af overtegning, og hvis deltagerantallet omvendt bliver mindre end forudsat, forbeholder vi os ret til at udskyde eller aflyse kurset.

Tænk længere

Djøf

FAQ om kurser

Djøfbladet

”Politikernes respekt for dem, der rammes, er lille”

Der skal på ny flyttes statslige arbejdspladser ud af København. Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, anerkender, at flytninger kan bringe Danmark i bedre balance, men regeringens måde at gøre det på er ikke i orden, mener hun.

Foto: Morten Holtum
Djøf blog

Skal man have et andet job, før man siger op?

Måske har du brugt din sommerferie på at overveje din jobsituation. Men du tør ikke sige dit job op, før end at du har et andet på hånden. Hvornår skal man sige et job op? Hvornår er det smart at blive?


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent