Kursus

Forvaltningskonferencen

Kom til debat om fremtidens offentlige forvaltning, ledere og medarbejdere

Endagskursus
Priser fra 4.600 kr. (ekskl. moms).

I 2018 er det 25 år siden, Djøf holdt den første forvaltningskonference. På jubilæumskonferencen kan du være med til at diskutere strukturændringer og ledelse i den offentlige forvaltning i dag og i fremtiden. Udgangspunktet er vores fælles erfaringer fra både succesfulde og fejlslagne udviklingstiltag. De erfaringer bruger vi til at se frem, når vi i tre debatsessioner stiller skarpt på: embedsmandens situation i 2018, hvordan vi løser udfordringerne i den offentlige sektor, og hvad den offentlige forvaltning skal kunne i dag og i fremtiden.

På årets forvaltningskonference har vi en dobbelt dagsorden:

  • Har der været nogen gennemgående træk fra forvaltningsudviklingen, som vi bør tage ved lære af, enten fordi det blev en succes, eller fordi vi fejlede?
  • Hvordan kan vi bruge vores erfaringer, når vi skal udvikle fremtidens offentlige sektor, fremtidens offentlige ledere og fremtidens offentlige medarbejdere?

Og du kan blandt andet være med til at debattere:

  • Hvordan kan vi nytænke den offentlige forvaltning set i lyset af den digitale udvikling med blandt andet automatiseret sagsbehandling og kunstig intelligens?
  • Hvordan kan vi sikre kvaliteten af den danske forvaltning, når vi ser den udefra? Hvad med ledelsesrollen? Og hvad betyder de sociale medier for embedsmændene?
  • Hvordan kan vi klæde fremtidens offentlige ledere på til at balancere mellem kerneopgaven og kravene om radikal innovation?
  • Hvordan skal vi udvikle medarbejdernes kompetencer, hvis de skal kunne samskabe, være konstant fagligt opdateret og have en digital forståelse?

Dit udbytte
Du får mulighed for at diskutere og høre spændende indlæg og debatter med en bred vifte af markante politikere, topchefer, forskere og eksperter. 

Konkret får du:

  • en personlig beretning om den danske forvaltningskultur de sidste 25 år set gennem en historikers øjne
  • indsigt i regeringens forventninger til udviklingen af den offentlige sektors ledelse og styring
  • en enestående lejlighed til at drøfte den offentlige sektors udvikling, og især hvor vi er på vej hen
  • et 360-graders perspektiv på embedsmandens situation i 2018
  • et bud på, hvad den offentlige sektor skal kunne i fremtiden
  • et bud på, hvordan det går med den digitale forvaltning.

Deltag
Deltag, hvis du interesserer dig for udviklingen i den offentlige forvaltning. Måske er du offentlig chef eller leder. Måske arbejder du som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent i staten, en region eller en kommune. Du kan også være konsulent eller forsker. Og du kan naturligvis også deltage, hvis du blot er interesseret i konferencens emner.

Form
Konferencen er sammensat af inspirationsoplæg, korte præcise temaoplæg, deltagerinvolvering og faciliterede debatter i tre faglige sessions.
Til at tage dig gennem konferencens temaer vil du møde to erfarne moderatorer:

Hans Engell, politisk kommentator og fhv. minister

Claes Nilas, kommitteret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, lektor og formand for Nordisk Administrativt Forbund (NAF)

Program

09.00-09.15  Registrering og let morgenbuffet
09.15-09.20: De to moderatorer byder velkommen

09.20-09.40: Innovationsminister Sophie Løhde
Du hører regeringens forventninger til udviklingen af den offentlige sektor, når det handler om ledelse og styring. Og du får hendes perspektiv på sammenhængsreformens og Ledelseskommissionens betydning for den offentlige sektor.

09.40-10.00: Kommitteret og formand for NAF Claes Nilas
Claes sætter rammen for konferencen og giver dig et personligt view over de seneste 25 år i den offentlige sektor.

10.00-11.30: Session 1 - Et 360-graders perspektiv på embedsmandens situation år 2018
I første session kan du høre oplæg og debat mellem Folketingets ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, og professor Peter Bjerre Mortensen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

De vil debattere spørgsmålene: 

  • Bliver embedsmændene presset for meget?
  • Er der tid og rum til faglig udvikling – og til refleksion?
  • Holder grænserne mellem politik og faglighed?
  • Har vi de rigtige embedsmænd fx i forhold til samskabelse og involvering?
  • Kan djøferne nok?
  • Hvad blev der egentlig af Bo Smith og udvalgets anbefalinger?

11.30-12.00: Dr. phil. og tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard
Bo giver dig en personlig beretning om træk i den danske forvaltningskultur igennem de sidste 25 år, hvor han i et tidsrum også har været en del af den statslige forvaltning. Han kommer ind på politikskabelse, organisering og embedsmandens rolle.

12.00-13.00: Frokost

13.00-14.20:  Session 2 - Hvordan løser vi udfordringerne i den offentlige sektor?
I anden session kan du høre en debat mellem borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune, partner Eva Zeuthen Bentsen, Odgers Berndtson A/S og direktør, fhv. minister Lars Barfoed, Prime Time Kommunikation

De vil debattere spørgsmålene:

  • Hvad er kravene til offentlig ledelse på tværs af den offentlige sektor?
  • Hvordan løser vi bedst politisk, ledelsesmæssigt og organisatorisk velfærdsstatens udfordringer?
  • Og hvad med den digitale udvikling og velfærdsinnovation?

14.20-14.50: Jubilæumsjazz og champagne

14.50-16.00: Session 3 - Hvad skal den offentlige forvaltning kunne – i dag og i fremtiden?
I tredje session kan du høre en debat mellem Departementschef Martin Præstegaard, Finansministeriet, digital rådgiver Astrid Haug, Astrid Haug Bureau og adm. direktør Kristian Wendelboe, Kommunernes Landsforening.

De vil debattere spørgsmålene:

  • Hvad skal den offentlige forvaltning kunne i dag og i fremtiden?
  • Går det for langsomt med digital forvaltning og automatisering?
  • Skal vi havde mere ledelsestænkning på tværs? Mellem stat, regioner og kommuner. Og mellem det offentlige og det private? 
  • Hvad gør vi med embedsmændene og de sociale medier?

16.00: Afrunding

Frem til udgangen af 2018 vil Djøf ved hjælp af statistik, eksperter og input fra medlemmerne zoome ind på djøfernes fremtidige arbejdsmarked under overskriften A Working Future.

 

Afmeldingsfrist

8. januar 2018

Tilmeldingsfrist

1. februar 2018

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    5.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.600 kr. (ekskl. moms)
  • Torsdag den 8. februar 2018
    Klokken 9.00-16.00
  • Radisson Blu Scandinavia
    Amager Boulevard 70, 2300 København S
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Karin Rasmussen
dk¤djoef¤kir¤kir@djoef.dk¤ ?subject=Forvaltningskonferencen 2018 - 29350
Tlf. 33 95 98 33
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling