Kursus

Entrepriseret, AB-reform på vej

Gældende regler og kontraktforhold for hele byggeriets værdikæde

Flerdagskursus
Priser fra 8.400 kr. (ekskl. moms).

Styrk dit kendskab til de regler, der har betydning for bygge- og anlægsopgaver. Vi gennemgår byggeriets retsforhold fra A-Z, herunder kontrakt- og ansvarsspørgsmål, og opdaterer dig samtidig om nyeste rets- og voldgiftspraksis på entrepriseområdet. Om muligt ser vi også frem mod den nye AB-reform og hovedpunkterne i det nye aftalegrundlag. Deltag, hvis du rådgiver om eller er involveret i behandlingen af byggesager.

Bygge- og anlægsopgaver kræver præcise aftaler og klarhed om vilkår og pligter, og du kan mindske risikoen for konflikter undervejs, hvis du arbejder ud fra opdateret viden om kontrakt- og ansvarsspørgsmål.

Udbytte
Du får et grundigt og detaljeret kendskab til alle regler og kontraktforhold af betydning for bygge- og anlægsopgaver i Danmark. FIDIC og andre internationale entreprisekontrakter berøres samtidig i begrænset omfang.

Kurset sikrer dig indblik i gældende regelsæt og kontraktpraksis for hele byggeriets værdikæde (bygherrer, entreprenører, leverandører, tekniske rådgivere m.fl.). I det omfang det er muligt, ser vi også frem mod de aftalevilkår, som et nyt AB-system vil indebære. Revisionen af AB-systemet forventes afsluttet i løbet af sommeren 2018.

Deltag
Deltag, hvis du arbejder som advokat, advokatfuldmægtig eller bygherre, eller hvis du rådgiver om eller behandler byggesager i den offentlige eller den private sektor.

Kursets indhold
Vi gennemgår følgende temaer:

  • Byggeriets organisations- og kontraktformer: De traditionelle entrepriseformer og totalentreprise, nye "mellemformer" og kontraktformer, tidligt udbud, partnering, systemleverancer, ESCO og OPP
  • De grundlæggende udbudsregler i byggeriet
  • Kravene til indgåelse af entreprise- og rådgiveraftalen
  • Brug af standardaftaler: Vedtagelse af og fravigelser fra AB 92, ABT 93 og ABR 89, bygherrens fællesbetingelser og entreprenørernes og rådgivernes standardforbehold
  • Regulering af entreprenørers tilbudsgivning: Karteller mv.
  • Kravene til udbudsmaterialet ifølge AB 92/ABT 93
  • Faldgruber i ydelsesbeskrivelserne for tekniske rådgivere
  • Fastsættelse af entreprisesummen: Overslag, regningsarbejde, cirkulæret om fast pris og tid, statsligt eller statsstøttet byggeri
  • Byggeriets gennemførelse: Risiko- og forsikringsforhold, sikkerhedsstillelse, byggeleveranceklausuler, kvalitetssikring, ændringer i arbejdet, tilsynets funktion og retlige status samt betydningen af byggemødereferater
  • Forsinkelse og tidsfristforlængelse: Krav til tidsplan, brug af dagbøder, mellemterminer, bygherrens betaling af stilstandsomkostninger
  • Bygherrens betalingsforpligtelser og entreprenørens standsningsret
  • Mangelspørgsmål: Aflevering, mangelbegrebet, bygherrens mangelbeføjelser, mangelansvarets ophør (forældelse), entreprenøransvar kontra rådgiveransvar og ophævelse af entreprisekontrakter
  • Tvister: Syn og skøn, sagkyndige erklæringer, nyeste praksis om ensidigt indhentede erklæringer, praktiske vink om håndtering af voldgiftssager
  • Inddragelse af de nyeste principielle afgørelser og lovgivning på entrepriseområdet.

Praktiske oplysninger
14 lektioner.

Overnatning på kursusstedet kan bestilles i forbindelse med tilmeldingen.

Kurset udbydes i samarbejde med Danske Advokater.
Godkendt af Danske BOLIGadvokater.

Undervisere
Advokat Claus Berg, Bech-Bruun
Claus Berg er partner i Bech-Bruun og specialrådgiver inden for entreprise, udbud, proces m.m. Han har opnået anerkendelse af både Chambers Europe og The Legal 500. Claus Berg er en af de mest benyttede og værdsatte undervisere og har gennem en lang årrække været fast underviser for Djøf inden for emner som entreprise, kontrakter, udbud og voldgift. Claus Berg er forfatter til flere publikationer, bl.a. bogen ’Udbudsret i byggeriet’ (2012).

Advokat Steen Hellmann, Viltoft
Steen Hellmann rådgiver offentlige myndigheder, private erhvervsvirksomheder og tekniske rådgivere i alle
aspekter inden for byggeri og udbud. Han bistår bl.a. med udarbejdelse og forhandling af kontrakter, og
Steen har betydelig erfaring med førelse af rets- og voldgiftssager inden for byggeriets retsforhold.
Derudover bistår Steen med tilrettelæggelse og gennemførelse og kontrol af udbud i forbindelse med
bygge- og anlægsprojekter samt indkøb af varer og tjenesteydelser.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

Datoer

Afmeldingsfrist

7. februar 2018

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    9.600 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    8.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    8.400 kr. (ekskl. moms)
  • Onsdag den 7. marts-torsdag den 8. marts 2018
    Klokken 9.00-16.30
  • Radisson Blu Royal Hotel
    Hammerichsgade 1, 1611 København V
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Karin Rasmussen
dk¤djoef¤kir¤kir@djoef.dk¤ ?subject=Entrepriseret - AB-reform på vej - 29124
Tlf. 33 95 98 33
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling