Kursus

Forretningshemmeligheder

Sæt fokus på én af de mest aktuelle problemstillinger for erhvervslivet

Endagskursus
Priser fra 2.700 kr. (ekskl. moms).

På kurset får du indblik i den nye lov om forretningshemmeligheder og de mange andre regler, der beskytter virksomhedens data og forretningshemmeligheder. Deltag, hvis du er virksomhedsjurist, advokat eller medarbejder i HR.

Beskyttelse af forretningshemmeligheder og fortrolige data er en væsentlig og aktuel problemstilling for de fleste virksomheder. Datatyveri, hacking, industrispionage, overførsel og kopiering af fortrolige data fra fx medarbejdere og andre samarbejdspartnere udgør en alvorlig udfordring.

Lov om forretningshemmeligheder (baseret på direktiv fra juni 2016) vil fremover fastsætte niveauet og reglerne for beskyttelse af forretningshemmeligheder og de retsmidler, der er tilgængelige ved krænkelser.

Udbytte
På kurset bliver du bedre til at foretage dispositioner, som kan beskytte din virksomheds eller organisations forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse.

Deltag
Deltag, hvis du som virksomhedsjurist, advokat eller medarbejder i HR har brug for et indblik i den nye lov om forretningshemmeligheder.

Indhold
Du får en grundig og praktisk orienteret indføring i:

  • Den nye lov om forretningshemmeligheder, der ventes at træde i kraft til foråret 2018
  • De øvrige regelsæt, der regulerer beskyttelse af virksomheders data og forretningshemmeligheder
  • De retsmidler, der er til rådighed for virksomhederne ved lovbrud.

Praktiske oplysninger
Indholdet svarer til 4 lektioner.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Underviser
Advokat Jeppe Høyer Jørgensen, Labora Legal

Jeppe er advokat og partner i Labora Legal med speciale i arbejds- og ansættelsesret. Han har mange års erfaring med at rådgive danske og multinationale virksomheder. Jeppe er en meget erfaren underviser og forfatter af bøger og artikler inden for området, blandt andet bogen ’Ansattes konkurrencehandlinger’.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.
 

Afmeldingsfrist

07-02-2018

Tilmelding

Der er stadig åbent for tilmelding. Kontakt skg@djoef.dk.

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    3.400 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    2.700 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    2.700 kr. (ekskl. moms)
  • Onsdag den 7. marts 2018
    Klokken 9.00-13.00
  • Danske Advokater ValenciaHallen
    Vesterbrogade 32, 1620 København V
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Sofie Elisabeth Krog
dk¤djoef¤skg¤skg@djoef.dk¤ ?subject=Forretningshemmeligheder - 29121
Tlf. 33 95 96 42
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling