Kursus

Resultatorienteret ledelsesinformation i det offentlige

Du lærer at skabe en bedre informationsstrøm til jeres beslutninger

Flerdagskursus
Priser fra 9.500 kr. (ekskl. moms).

Få redskaber til at forankre ledelsesinformationen succesfuldt i din organisation. Kurset klæder dig på til at igangsætte og udvikle ny resultatstyret ledelsesinformation og til at forbedre den eksisterende ledelsesinformation. Deltag, hvis du skal i gang med at arbejde med ledelsesinformation, eller hvis du vil forbedre kvaliteten af den information, I har nu.

Resultatstyring er et centralt fokusområde i en lang række offentlige organisationer. Og måske oplever du i din organisation et stigende krav om at kunne dokumentere, hvad I bruger ressourcerne til, og hvilket output de giver. Skal I leve op til de øgede forventninger, har I brug for at etablere en effektiv og brugbar proces for udvikling af relevant ledelsesinformation.

Dit udbytte
Efter kurset kan du udvælge og opbygge resultatorienteret ledelsesinformation med udgangspunkt i din organisations strategi og mål. Du ved, hvordan du sætter arbejdet med ledelsesinformation i gang, og hvordan du gennemfører det i praksis.  Og du har fået en god forståelse for, hvordan du kan forankre informationen succesfuldt i organisationen.

Deltag
Deltag, hvis du skal i gang med at udvikle processer for, hvordan I bruger ledelsesinformation, eller hvis du vil forbedre kvaliteten af jeres nuværende ledelsesinformation.
 
Du er eksempelvis:

  • leder i en offentlig organisation med ledelsesinformation på dagsordenen
  • økonomidirektør, økonomichef, administrationschef eller controller
  • projektleder, chefkonsulent eller specialkonsulent.

Hvis du vil have praktiske metoder til at arbejde med resultatstyring i en offentlig organisation, anbefaler vi, at du deltager på kurset ”Skab sammenhæng i offentlig resultatstyring”.

Indhold og form
Du får en grundig gennemgang af de enkelte faser i et informationsforløb og eksempler på erfaringer og best practice fra andre organisationer. Og du bliver præsenteret for konkrete redskaber til dit eget arbejde med ledelsesinformation i organisationen.

Du kommer i gennem:

  • hvordan et forløb fra beslutning til idriftsættelse skal se ud
  • hvordan du kobler ledelsesinformation til organisationens resultatstyring
  • hvordan du sikrer, at ledelsesinformationen afspejler strategi, opgaver og mål
  • hvordan du identificerer de rigtige nøgletal og vælger de overflødige fra
  • hvornår og hvordan du kan tænke understøttende IT ind
  • hvordan du sikrer at forløbet bliver forankret organisatorisk og ledelsesmæssigt
  • hvordan du kan bruge erfaringer og best practice fra andre organisationer.

Kurset strækker sig over 2 dage og veksler mellem metodiske indlæg og praktiske erfaringer. Du vil høre en række spændende gæsteindlæg fra personer, der har erfaring med at igangsætte informationsprocesser og bruge ledelsesinformation.

Underviser
Ole Dalsgaard er uddannet cand.merc. fra CBS med efteruddannelse fra bl.a. IMD (Schweiz) og MIT (USA). Han har gennem de seneste mange år arbejdet med ledelsesinformation og styring, og han driver i dag sit eget konsulentfirma med fokus på disse områder inden for stat, region og kommune.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.  

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

Afmeldingsfrist

29. april 2018

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    11.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    9.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    9.500 kr. (ekskl. moms)
  • Tirsdag den 29. maj-onsdag den 30. maj 2018
    Klokken 9.00-16.00
  • Tivoli Hotel & Congress Center
    Arni Magnussonsgade 2, 1577 København V
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Line Holm Vang
dk¤djoef¤lic¤lic@djoef.dk¤ ?subject=Resultatorienteret ledelsesinformation i det offentlige - 29023
Tlf. 33 95 01 96
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling