Kursus

Boliglejeret - kontrakten - med de nye regler

Endagskursus
Priser fra 3.900 kr. (ekskl. moms).

Få indsigt i beboelseslejekontrakters faldgruber og i, hvordan du skal undgå dem. Vi fokuserer på en række praktisk vigtige områder, der helt eller delvist kan reguleres ved parternes aftale for private udlejningsejendomme.

For dig
Et kursus for dig, der beskæftiger sig med eller skal til at beskæftige sig med boliglejeret, herunder særligt indgåelse af beboelseslejeaftaler i private udlejningsejendomme. Kurset kræver ikke forudgående kendskab til lejeretten. Kurset egner sig til advokater, advokatfuldmægtige, ejendomsmæglere, ejendomsadministratorer, kommunalt ansatte og medarbejdere i realkreditinstitutter.

Udbytte
Du opnår en skærpet opmærksomhed på afgørende dele af en beboelseslejekontrakt og får konkrete løsningsforslag til udarbejdelse af en kontrakt afhængigt af målet med kontrakten. Vi fremlægger en række eksempler på kontraktformuleringer med det mål at give dig et overblik over faldgruber ved kontraktskrivning, og hvordan du bedst kan undgå dem. På kurset fokuserer vi på en række praktisk vigtige områder, der helt eller delvist kan reguleres ved parternes aftale, og som derfor påkalder sig særlig interesse ved kontraktindgåelsen.

Kursets indhold
Kurset omhandler bl.a. følgende emner:

  • lejelovenes anvendelsesområde
  • typeformular A, 9. udgave
  • krav til en beboelseslejeaftale
  • betaling af leje, depositum og forudbetalt leje
  • betalinger ud over lejen
  • aftaler om benyttelse af digital kommunikation
  • lejens størrelse og regulering
  • vedligeholdelse af det lejede
  • lejemålets stand ved ind- og fraflytning
  • tidsbegrænsning.
     

Undervisere
Advokat Lars Langkjær, Gangsted-Rasmussen
Lars Langkjær udmærker sig ved at være særdeles velfunderet inden for lejeretten – i teori såvel som i praksis. Han har tidligere været ansat i Ejendomsforeningen Danmark og har i en lang årrække undervist jurister og andre i forskellige lejeretlige emner bl.a. som ekstern lektor på Københavns Universitet. Lars er medforfatter til bogen ’Erhvervslejeloven med kommentarer’ (2014) samt ’Spot på lejelovene’ (2006) og har i øvrigt skrevet en lang række artikler. Lars er advokat hos advokatfirmaet Gangsted-Ramussen.

Advokat Katja Paludan, Husen Advokater
Katja Paludan er specialiseret inden for lejeretten og fungerer som boligretsdommer (lægdommer) ved retten i København, Frederiksberg, Lyngby og Helsingør. Hun har bred erfaring som underviser i lejeret, bl.a. fra Ejendomsforeningen Danmark og som ekstern lektor på Københavns Universitet. Katja er medforfatter til bogen ’Erhvervslejeloven med kommentarer’ (2014) og er partner hos Husen Advokater.

Lektioner
7

Kurset udbydes i samarbejde med Danske Advokater.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.   

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

 

 

Datoer

Afmeldingsfrist

28. januar 2018

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    4.700 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    3.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    3.900 kr. (ekskl. moms)
  • Onsdag den 28. februar 2018
    Klokken 9.00-16.00
  • MBK Kursuslokaler
    Pilestræde 61, 1, 1112 København K
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Karin Rasmussen
dk¤djoef¤kir¤kir@djoef.dk¤ ?subject=Boliglejeret - kontrakten - med de nye regler - 28968
Tlf. 33 95 98 33
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling