Kursus

Skriv effektivt

Få redskaber til at skrive hurtigere og mere præcist

Endagskursus
Priser fra 4.500 kr. (ekskl. moms).

Bliv en mere effektiv og præcis skriftlig formidler, og gør det let at skrive alt fra mails og rapporter til videnskabelige og populære artikler. På én kursusdag får du hands-on-træning og konkrete værktøjer til at skrive hurtigere og mere præcist - uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Deltag, hvis du dagligt eller hyppigt arbejder med skriftlig kommunikation på både print og web og ønsker at formidle faglige pointer i et klart sprog.

Måske vil du gerne lære at formidle komplekse og tunge budskaber på en let, men stadig præcis måde? Måske vil du gerne blive bedre til at skære ind til benet og formidle det væsentligste? Måske synes du, at det indimellem tager for lang tid at skrive en tekst?
God skriftlig formidling er ikke altid let, men du kan træne dig til at levere bedre budskaber.

Udbytte
Du får en journalistisk værktøjskasse, du kan bruge på et væld af tekster på tværs af platforme, on- og offline, eksternt og internt. Din glæde ved at skrive bliver større, og du kan producere flere tekster på kortere tid.

Efter kurset kan du:

  • vinkle en tekst, så den fremstår skarp, præcis og utvetydig
  • skrive mere modtagerorienteret og se en tekst ud fra, hvad modtageren har brug for at vide
  • gå ind i processen med at skabe en tekst med større overskud, da du har fået en metode og et kendskab til, hvad der virker effektivt i en arbejdsproces
  • komponere en tekst hurtigere, fordi du kan spotte, hvad der er væsentligt, og hvilken rækkefølge oplysningerne mest hensigtsmæssigt skal komme i.

Kurset kan med fordel kombineres med kurset ’Fra faglig tung til sproglig let’.

Deltag
Deltag, hvis du vil blive en knivskarp og effektiv formidler. Kurset er relevant for alle, der arbejder med skriftlig kommunikation på både print og web.

Indhold
Skriftlig formidling er en vigtig færdighed at mestre for dig som akademiker. Kurset giver dig skriveværktøjer, der letter dit arbejde med at skrive alt fra mails og rapporter til både videnskabelige og mere populære artikler. 

Kurset har få teoretiske oplæg, og du bliver trænet i:

  • Vinkling: Du lærer, hvordan du fokuserer på det væsentligste i en tekst og sorterer det mindre væsentlige fra, og hvordan du vinkler dine tekster, så de fremstår knivskarpe og relevante for din modtager.
  • Modtageren: Du arbejder med at blive mere modtager- og mindre afsenderorienteret og at tænke og skrive mere journalistisk frem for akademisk.
  • Komposition: Du får indsigt i, hvad en hensigtsmæssig komposition af en række forskellige tekster er, og hvordan du strukturerer og komponerer dine tekster hensigtsmæssigt.
  • Rubrikker – også kaldet overskrifter: Du lærer, hvordan du fanger din læser – uden at det nødvendigvis bliver alt for poppet en overskrift.
  • Den gode historie: Du øger din bevidsthed om, hvad en ’god historie’ er, så du forstår, hvilket snit du skal lægge på dine tekster, og hvordan du spotter ’en god historie’ – også på din egen arbejdsplads.
  • Arbejdsproces: Du bliver opmærksom på en række ting, som giver dig en mere effektiv arbejds- og skriveproces.

Form
Du skal en måneds tid før kurset sende en tekst på dansk til underviseren, der er repræsentativ for din skrivemåde (Er dit arbejdssprog engelsk, så kontakt os, inden du tilmelder dig). Du får ikke personlig feedback (hvis du vil have det, så tag også kurset ’Fra faglig tung til sproglig let’), men underviseren vil tilrettelægge øvelserne efter deltagernes styrker og svagheder.

Praktisk information
Du skal selv medbringe pc til kurset, da der vil være en del både små og lidt større skriveøvelser.

Underviser
Nana Toft, cand.comm. og journalist, ejer den journalistiske virksomhed Udsagn. Som social- og arbejdsmarkedsjournalist skriver Nana Toft for en række fagblade i både ind- og udland, bl.a. Ugebrevet A4, Ældre Sagen, FOA, Jyllands-Posten og Bergens Tidende. Hun underviser også på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har specialiseret sig i at skræddersy journalistiske skriveforløb for fagspecialister i vidensvirksomheder i Danmark. 

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.   

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

 

 

1:1 skrivecoaching-sessioner efter kursus

Du kan tilkøbe 1:1 med underviser Nana Toft og arbejde videre med dine udfordringer og tekster. 

Pris: 1-3 sessioner: kr. 1.500,- ekskl. moms pr. time inkl. forberedelse.

Ved 4+ sessioner: kr. 1.300,- ekskl. moms pr. time inkl. forberedelse.

Kontakt kursusansvarlig for tilmelding

Afmeldingsfrist

7. februar 2018

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    5.000 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    4.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.500 kr. (ekskl. moms)
  • Onsdag den 7. marts 2018
    Klokken 9.00-16.00
  • Djøf Kursuscenter
    Gothersgade 133, 1123 København K
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Christina Thomsen
dk¤djoef¤cth¤cth@djoef.dk¤ ?subject=Skriv effektivt - 28752
Tlf. 33 95 98 34
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling