Kursus

Leder uden ledelsesansvar

Er du leder uden ledelsesansvar, så styrk dit ledelsesmandat, og skab resultater

Flerdagskursus
Priser fra 26.000 kr. (ekskl. moms).

Styrk din handlekraft som gråzoneleder, når du forstår din rolle og dit ansvar, samtidig med at du etablerer et tydeligt ledelsesmandat. På kurset Leder uden ledelsesansvar arbejder vi med grundstenene i den daglige konkrete ledelse af mennesker. Du får kompetencer til at agere i det nødvendige samspil mellem ledere og medarbejdere. Deltag, hvis du i praksis står med ledelsesopgaver i dit arbejde, men uden formelt personaleansvar

Mange nøglemedarbejdere arbejder med at lede forandring og stå i spidsen for at løse strategiske opgaver sammen med andre. Reelt udfører de ledelse uden formelt personaleansvar, og ofte uden at deres mandat i forhold til de øvrige medarbejdere er helt tydeligt. Dette arbejdsfelt kan være årsag til stor frustration og stress.

Skal du lykkes i jobbet som leder uden ledelsesansvar, kræver det, at du forstår din rolle og omfanget af dit ansvar.

Udbytte
Du får flere handlemuligheder i de ofte komplekse situationer, du kommer i som leder i gråzonen mellem kolleger og leder. Du bliver bedre til:

  • at forstå din rolle og placering i organisationen
  • at navigere sikkert i din funktion som leder af mennesker uden at have personaleansvar
  • at forstå mekanismerne i håndtering og forebyggelse af konflikter
  • at afstemme forventninger og kommunikere effektivt og ligeværdigt
  • at forebygge og håndtere stress.

Deltag
Deltag på kurset Leder uden ledelsesansvar, hvis du i praksis står med opgaven at udføre ledelse uden personaleansvar. Du har en nøgleposition i organisationen som fx intern konsulent, koordinator, tovholder eller projektansvarlig.

Indhold
Vi arbejder med grundstenene i den daglige konkrete ledelse af mennesker, hvor kommunikation er dit vigtigste ledelsesværktøj. Vi kommer ind på følgende temaer:

  • Forventninger til din rolle som leder i en gråzone – dine egne og omgivelsernes
  • Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem
  • Krydspres og loyalitetskonflikter
  • At være leder for kolleger – venner som fjender
  • Personlig styrke og ligeværdig dialog
  • Kommunikation, der forebygger konflikter
  • At give og modtage feedback
  • Stress og arbejdsmiljø.

Form
Arbejdsformen på kurset er en dynamisk vekselvirkning mellem korte teorioplæg, samtale, øvelser, kommunikationstræning samt arbejde i grupper og individuelt. Kurset bygger i høj grad på deltagernes aktive medvirken. Mellem modulerne er der små hjemmeopgaver.

Underviser
Anne-Marie Thalund er jurist med mange års ledererfaring. Hun er en erfaren konsulent og underviser, og hun arbejder som ledelsesrådgiver, organisationskonsulent og stresscoach.

Anne-Marie Thalund er medforfatter til ledelsesbogen ’Den nye leder’, udkommet på Djøfs forlag i 2016.

Sådan får du mere ud af dit kursus
Få viden og inspiration til, hvordan du selv og din virksomhed får et markant større udbytte af dit kursus. Både i din forberedelse inden kurset. Når du er afsted på kurset. Og når du skal implementere det, du har lært, i dit arbejde.   

Lær hvordan på vores gratis workshop ’100% læring’ i København.

 

 

Tilmelding

Kurset er overtegnet. Hvis
du ønsker at blive tilmeldt venteliste bedes du kontakte kursuskoordinator Charlotte Løfberg Paakjær
clp@djoef.dk
 

Datoer

Modul 1: 16. - 17. januar 2018 (med overnatning)
Modul 2: 6. - 7. februar 2018 (med overnatning)
Modul 3: 28. februar 2018 (uden overnatning)

Afmeldingsfrist

16. december 2017

Pris, tid og sted

  • Ikke-medlemmer
    28.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    26.000 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    26.000 kr. (ekskl. moms)
  • Tirsdag den 16. januar-onsdag den 28. februar 2018
    Klokken 9.00-16.30
  • Comwell Holte
    Kongevejen 495, 2840 Holte
Se andre afholdelser

Yderligere spørgsmål til kurset?

Kursusansvarlig:
Charlotte Løfberg Paakjær
dk¤djoef¤clp¤clp@djoef.dk¤ ?subject=Leder uden ledelsesansvar - 27548
Tlf. 33 95 96 78
Se betingelser for tilmelding, afmelding, ændringer og betaling