Sammen med den udvalgte ledelseskonsulent laver du en grundig forventningsafstemning, og konsulenten udarbejder et program og en handlingsplan baseret på dine behov.
Programmet tilgodeser dine ønsker til udvikling og tager højde for den læringsform og det hjemmearbejde, der passer bedst til dig. Du vælger selv tidspunkterne, og om I skal mødes fysisk eller virtuelt - eller et mix af de to.
I forløbet kan du fx vælge at sætte fokus på at:
- lede opad og få større indflydelse
- forstå og begå dig i organisationens magtstrukturer og kultur
- kommunikere bevidst og godt, så der bliver lyttet
- at få solidt fodfæste i et nyt lederjob
- udvikle effektive teams og forstå gruppepsykologi
- lede og motivere selvledende vidensmedarbejdere
- få kastet lys på dine blinde vinkler fx efter en leder- eller trivselsmåling
- implementere en strategi og få den til at leve
- blive mere komfortabel med vanskelige samtaler
- håndtere konflikter hensigtsmæssigt og som afsæt for udvikling
- lede gennem ledere
- begrænse stress og oparbejde modstandskraft i organisationen.