Kursus

Stata udvidet

Dette kursus bygger oven på den viden, du har fra "Stata Grundlæggende" eller har tilegnet dig på anden vis. På kurset lærer vi at lette arbejdsgangene ved at bruge Stata på en smartere måde samtidig med, at du får kendskab til mere avancerede dele af lineær regression og forskellige visualiseringer af sammenhænge.

Udbytte

Efter kurset vil du være i stand til at kunne bruge Stata til mere avancerede analyser på både studie og i studiejob. Du vil have lært at navigere lettere i Stata og have tilpasset programmet, så det understøtter dig mest muligt i din kommende brug af Stata.

Du har arbejdet med de mest anvendte statistiske analyser og er blevet introduceret til tolkningen af dem.

For dig

Dette kursus er for dig, der har en vis erfaring med Stata. Du kender de basale funktioner og kan bruge programmet. Du har eventuelt deltaget på ”Stata Grundlæggende”.
Der er ikke krav til analytiske kompetencer, men et kendskab til statistik er en fordel. Dette skyldes, at fokus på kurset ikke er selve statistikken eller teorien bag, men brugen af Stata.

Indhold

Kurset i ”Stata Udvidet” giver dig mulighed for at få kunne lave mere avancerede analyser med et brugervenligt statistikprogram. Kurset tager udgangspunkt i et konkret datasæt og øvelser på dette.
Kurset har fokus på statistiske analyser og på værktøjer og funktioner i Stata.
I forhold til analyser vil kurset centrere sig om lineær regression med både kategoriske og kontinuerte uafhængige variable og interaktionsmodeller. Vi arbejder også med at lave visualiseringer af analyserne.
I forhold til nyttige værktøjer introduceres import, makroer og tilføjelsesprogrammer som fx estout, der er nyttige til at producere hurtigt og præsentabelt output til andre programmer.

Form

Kurset varer 3 timer.
Eftersom kurset primært er baseret på praktiske øvelser, er det en forudsætning for deltagelse at medbringe egen computer med Stata installeret (tjek gerne, at din licens ikke er udløbet inden kurset).

Praktiske informationer - Hvordan får jeg Stata installeret?

På nogle uddannelsesinstitutioner kan man hente Stata på institutionens intranet eventuelt mod en mindre brugerbetaling.
Såfremt din uddannelsesinstitution ikke har Stata liggende til download, kan du eventuelt kontakte IT-afdelingen og høre, om dit uddannelsessted har en fordelagtig købsaftale for studerende.
Alternativt kan Stata købes fra: http://www.stata.com/order/new/edu/single-user-licenses/

Bemærk, at du ikke kan nøjes med den begrænsede udgave af Stata (Small Stata), da denne ikke kan håndtere andet end meget små datasæt.

Vælg kursusdato

  • Mandag den 27. november 2017
    Klokken 14.15-17.15
  • SDU
    Campusvej 55, 5230 Odense M
  • Onsdag den 29. november 2017
    Klokken 13.00-16.00
  • Djøf, Mødecenter Plenum
    Gothersgade 133, 1123 København K