Kursus

VBA trin 2

"VBA Trin 2" er for dig, der har et niveau svarende til "VBA Trin 1", og som har lyst til at lære flere funktioner og subroutiner i VBA. På kurset lærer du at skrive koder, der bruges til at bede brugeren om input, samt skrive forskellige loop-strukturer, der gentager en kode et vist antal gange. Kursets indhold har mange anvendelsesmuligheder fra løsning af matematiske problemer til avanceret databehandling.

Udbytte

Efter kurset vil du kunne bede brugeren om input fra din vbakode samt lave forskellige loopstrukturer. Du vil have styr på, hvordan du referer til dit excelark fra en vbakode samt kunne benytte loops til at gentage koden et bestemt eller ubestemt antal gange. Mere konkret kan du bruge det, du lærer på kurset, til en bred vifte af opgaver: Fra løsning af matematiske problemer til avanceret databehandling.

For dig

Kurset ”VBA Trin 2” er for dig, der har lyst til at bruge VBA til avanceret databehandling og beregningsmetoder, som basisexcel ikke på forhånd understøtter.

”VBA Trin 2” forudsætter, at du på forhånd har et niveau svarende til ”VBA Trin 1”.

Indhold

På kurset vil følgende emner blandt andet blive dækket:

  • Kommunikation med brugerne (MessageBoxes og InputBoxes).
  • Referencer til bestemte celler og områder fra vbakode (Cells- og Range- kommandoerne).
  • Styring af programflow med For-, While-, og Until  loops.

Form

Kurset varer 3 timer. Under kurset veksles mellem introduktion til koncepter, gennemgang af eksempler og opgaveløsning, så du får mulighed for selv at prøve kræfter med programmeringssproget.

Praktiske informationer

Deltagelse forudsætter, at man har et solidt kendskab til Excel samt VBA svarende til ”VBA Trin 1”. Undervisningen vil foregå i 2010/2013-versionen af programmet, men udelukker ikke 2007-brugere. Er man macbruger, så kræves version 2011 eller senere, da vbaeditoren ikke findes i ældre versioner. Bemærk, at VBA i Excel 2016 til MAC er begrænset på nogle punkter. Vi anbefaler derfor, at du benytter Excel 2011, men 2016-versionen udelukker ikke din deltagelse.

Vælg kursusdato

  • Onsdag den 22. november 2017
    Klokken 13.00-16.00
  • Djøf, Mødecenter Plenum
    Gothersgade 133, 1123 København K
  • Mandag den 11. december 2017
    Klokken 13.00-16.00
  • Djøf, Mødecenter Plenum
    Gothersgade 133, 1123 København K