]]>

Kursus

Politisk interessevaretagelse

Introduktionskursus til stakeholderrelationer, lobbyisme og public affairs.

Startdatoer

28/05-24
København Ø
01/10-24
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.090 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du ønsker at varetage din organisations eller virksomheds påvirkning af politiske beslutninger. 
Du har behov for at forstå det politiske påvirkningsspil og blive opdateret på det politiske landskab med digital interessevaretagelse.
 

På kurset får du:

  • praktisk viden om værktøjer inden for interessevaretagelse, lobbyisme og public affairs
  • konkrete redskaber til at optimere din organisations interessevaretagelse.

Kursets indhold

På kurset får du en grundig introduktion til politisk interessevaretagelse, og du får en indgående forståelse for samspillet mellem politiske beslutningstagere, myndigheder og interessegrupper. 

Vælg startdato

  • Dagens opbygning

    Stakeholderrelationer lobbyisme og public affairs

    28. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Kursusdagen giver dig redskaber til effektivt at varetage din organisations interesser i dagens politiske landskab med værktøjer inden for lobbyisme og public affairs.

    Dagen giver dig indsigt i:

    • politisk interessevaretagelse og lobbyisme
    • lobbyistens værktøjskasse
    • de politiske beslutningstagere
    • kortlægning af interessenterne
    • forberedelse til møder, hvor du skal håndtere interessenter
    • sociale medier til digital interessevaretagelse
    • inddragelse af offentlige myndigheders interessenter.
    Læs mindre

Hvorfor lære om politisk interessevaretagelse?

Stadig flere virksomheder, organisationer og foreninger har fået øjnene op for at arbejde mere systematisk med at varetage egne interesser og påvirke politiske beslutninger. Samtidig stiger kravene hos forskellige myndigheder om at inddrage forskellige interessenter, forud for at politiske beslutninger træffes.

Som medarbejder er det derfor vigtigt, at du forstår mekanismerne i det politiske spil – både indefra og udefra – hvis du skal komme skridtet videre i dit arbejde med interessevaretagelse og lobbyisme.

Hvem underviser?

Tobias Zacho Larsen

Tobias Zacho Larsen
Director og partner, Advice A/S

Tobias har siden 2005 rådgivet om public affairs, stakeholder management og alliancedannelser i Advice, hvor han har bygget bureauets public affairs-funktion op. Han rådgiver organisationer om at optimere deres interessevaretagelse i bredeste forstand. Han har i de seneste år særligt arbejdet inden for byggeri, energi, klima og grøn omstilling, transport og infrastruktur og fødevarer. Tobias har tidligere været kommunikationschef i Bryggeriforeningen, presseansvarlig i Ingeniørforeningen og medlemssekretær for Radikale Venstre. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

 

Kursets form

Kurset veksler mellem oplæg, plenumdrøftelser og øvelser med udgangspunkt i en gennemgående case.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Tag en kollega med til medlemspris

’Politisk interessevaretagelse’ er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 30. juni 2024. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Line Holm Vang på dk¤djoef¤lic, så sørger hun for, at I får rabatten.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 39 tidligere deltageres tilfredshed.

En virkelig god indføring i politisk interesse varetagelse med gode praktiske anvisninger, som kan tages i brug med det samme.
Jens Iversen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.000 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.090 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 28. maj 2024, kl. 9.00-16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38529
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    28. april 2024 kl. 12:00


    Afmeldingsfrist
    28. april 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Line Holm Vang

    Line Holm Vang
    Kursuskoordinator
    lic@djoef.dk
    33 95 01 96

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle