Jura

Virksomhedspant

13. nov 2012
tirsdag kl. 10:00 - 17:00
Referencenr. 21611
Dette kursus i virksomhedspant er praktisk orienteret med særligt henblik på et virksomhedspants etablering, anvendelse, omfang, håndtering, opretholdelse eller afvikling i forskellige situationer.

Tilmelding

Læs betingelser
Tilmeldingsfrist
12. okt 2012
Lukket for tilmelding
Mål med kurset

Hvad enten du rådgiver om finansiering , kreditgivning, sikkerhedsstillelse, rekonstruktion, køb og salg eller afvikling af virksomheder og de til virksomheden hørende aktiver kan du komme til at skulle overveje om virksomhedspant eller fordringspant skal indgå eller tænkes anvendt. På kurset ”Virksomhedspant” er målet at du skal kunne håndtere reglerne i praksis. Vi lægger derfor vægt på en praktisk tilgang til reglerne, ligesom en række ”håndgræb” vil blive illustreret.
 
Indhold

Følgende emner vil blive mere uddybende behandlet:
  • Stiftelse og omfang af virksomhedspant
  • Prioritetsstillinger for pantet
  • Tilvirkning, udskillelse samt forøgelse af pantet
  • Pantets realisation – hvornår og hvordan?
  • Omstødelig virksomheds- og fordringspant og andre insolvensrisici
  • Proaktiv anvendelse af virksomheds- og fordringspant
  • Loveftersyn af regler i 2012 – ændringer på vej?
Kursusmateriale med love, undervisningsmateriale, plancher, tinglysningsdokumenter, eksempler og bilag i øvrigt vil blive uddelt på kurset til den enkelte deltager.
 
Undervisere

Advokat Andreas Kærsgaard Mylin, Plesner Advokatfirma
Professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet
 
Målgruppe

Kurset henvender sig til rådgivere og andre, der i praksis beskæftiger sig med finansiering, kreditgivning, sikkerhedsstillelse, rekonstruktion, køb og salg eller afvikling af virksomheder og de til virksomheden hørende aktiver, hvor virksomhedspant eller fordringspant indgår eller tænkes anvendt.
 
Kursuslektioner

7
 
Kurset udbydes i samarbejde med Danske Advokater