]]>

Kurser og uddannelser – styrk dine kompetencer

Du skal udvikle dine kompetencer hele livet. For din succes og din trivsel. Vores kurser og uddannelser er designet til at stille dig stærkere – uanset din faglighed, og hvor du er i karrieren. Se alle kurser, og få rådgivning, inden du vælger.

Vælg mellem 200 kurser og uddannelser

På Djøfs kurser og uddannelser møder du altid et højt fagligt niveau og et veltilrettelagt læringsdesign. Du lærer af de mest erfarne undervisere og eksperter, og du er sammen med andre, hvis afsæt og ambitioner matcher dine. Hvert år deltager 4500 på et kursus hos os. Alle kan deltage, og som medlem får du rabat.

Dyk ned i de faglige kategorier, eller søg efter et konkret kursus.

Diplomuddannelser fra et universitet

Få en diplomuddannelse fra et universitet gennem Djøfs samarbejde med DTU. Alle undervisere, cases og al litteratur er særligt udvalgt til at matche dit faglige og organisatoriske niveau som leder eller projektleder.

Du får en fleksibel kompetencegivende uddannelse i ledelse eller projektledelse, som du kan tilrettelægge efter dine udviklingsbehov og dit arbejdsliv. En hel uddannelse giver 60 ECTS-point.

Diplomuddannelsen i ledelse

Styrk dine ledelseskompetencer strategisk, taktisk og operationelt. Teorier og metoder bliver koblet til din hverdag, og du bliver en mere bevidst og kompetent leder gennem refleksion og træning.

Diplomuddannelsen i projektledelse

Bliv en bedre projektleder med viden om teorier og metoder til effektiv styring og ledelse af projekter. Du får rig mulighed for at træne de nye metoder på projekter fra din hverdag.

Rådgivning om kursusvalg

Vi har hvert år 500 rådgivningssamtaler, hvor vi rådgiver om valg af kurser og uddannelser. Så træk på vores faglighed, viden om læring og indsigt i din karriere næste gang, du skal vælge kompetenceudvikling.

Få inspiration på mail

Vil du løbende modtage inspiration til din kompetenceudvikling og holde dig opdateret om nye kurser? Så kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsmail.

Kvalitetskurser for højtuddannede

Som medlem af Djøf er du på hold med mange af Danmarks dygtigste mennesker. Det betyder, at du på Djøfs kurser og uddannelser møder kursusdeltagere, hvis baggrund og udfordringer typisk ligner dine. Dygtige undervisere er med til at sikre et højt fagligt niveau, og sammen skaber I de optimale rammer for din kompetenceudvikling.

På Djøfs kurser og uddannelser får du undervisning af høj kvalitet, der bygger på et indgående kendskab til højtuddannedes opgaver og arbejdsliv. Alle kurser og uddannelser er designet til at gøre en forskel for dig i praksis, så du bliver bedre rustet til at nå dine mål og øger din markedsværdi. 

Vælg rigtigt, når du vælger kursus

Det er vigtigt, at du vælger rigtigt, når du vælger kursus eller uddannelse. Du vil selvfølgelig gerne vælge relevant kompetenceudvikling, der både styrker din faglige profil og dine karrieremuligheder. Men der kan være mange forskellige perspektiver, du skal tage højde for, inden du vælger dit næste kursus.

Få rådgivning om valg af kursus. Hos Djøf kan du få sparring til at finde det kursus eller den uddannelse, der helt præcist matcher dit behov. I rådgivningen kan du trække på vores erfaring med kompetenceudvikling og viden om højtuddannedes udfordringer og opgaver.

Kompetenceudvikling for virksomheder

Med et internt kursus eller en intern uddannelse kan I skabe fælles fodslag, fokuseret læring og bedre resultater, fordi flere medarbejdere får dækket samme behov for kompetenceudvikling. Der kan være mange fordele ved at vælge et internt kursus eller en intern uddannelse, og det er samtidig ofte den mest økonomiske løsning.

Djøfs interne kurser og uddannelser tager altid afsæt i virksomhedens konkrete behov og organisatoriske kontekst, så både medarbejdere og organisation får størst muligt udbytte af kurset. I kan vælge at få skræddersyet et forløb kun til jer, eller I kan gennemføre et af vores åbne kurser kun med jeres medarbejdere. Med Djøf som samarbejdspartner får I faglig kompetent rådgivning, kvalificerede undervisere og faglig fleksibilitet.

Hos Djøf får du mere ud af dit kursus

Det er både dit og vores mål, at du kommer hjem med ny faglig viden, når du har været på kursus eller taget en uddannelse. Derfor gør vi os umage for at skabe de bedste rammer for din læring på vores kurser, så du bliver bedre rustet til at nå dine mål og øger din markedsværdi.

Som kursusdeltager hos Djøf får du mulighed for at deltage på den gratis workshop ’100 % læring’ inden dit kursus. Workshoppen giver dig nyttige redskaber, der understøtter din læring, så du får det optimale ud af dit kursus eller din uddannelse. Du får gode tips til at øge udbyttet af dit kursus, både før, under og efter kurset. Workshoppen giver dig viden om god læring og idéer til, hvordan du fastholder det lærte i hverdagen.