Hvad er Djøfs Graduate Case Competition?
Graduate Case Competition er for dig, der er nyuddannet eller ved at blive færdig på dit studie, og som overvejer at starte din karriere i en graduate-stilling. Som deltager får du et indblik i, hvordan digitale værktøjer bliver en større del af rekrutteringer i fremtiden. Når du søger et graduate-program, skal du igennem en grundig rekrutteringsproces, som virksomhederne bruger til at lære dig at kende. Ved at deltage i Djøfs Graduate Case Competition træner du rekrutteringsprocesserne på en onlineplatform, og måles ud fra det samlede billede af dig som en potentiel medarbejder.
Du løser casen hjemmefra på platformen PeerPilot
Hele Graduate Case Competition afholdes digitalt på caseløsningsplatformen PeerPilot.
Tilmelding foregår som enkeltperson, hvorefter du sammensættes i en gruppe med andre studerende. Gruppesammensætningen foregår automatisk igennem PeerPilot.
PeerPilot platformen bruges af mange store virksomheder som et rekrutteringsværktøj. Platformen er bygget op, så den måler fem grundlæggende karakteristika hos case-deltagerne, som tilsammen giver et fuldendt billede af jeres samarbejdsevner: Gennemslagskraft, engagement, samarbejde, holisme og feedback. I praksis betyder det, at alle arbejder på den samme brainstorming, alle er med til at udvælge den bedste idé, og alle arbejder sammen om en fælles løsning.